23948sdkhjf

Undergrunden overrasker - Aalborg Forsyning dropper damvarme til fordel for ståltanke

Det skulle have været et af verdens største energilagre. Men Aalborg Forsynings planlagte damvarmelager ved Affalds- og Genbrugscentet Rørdal ved Hesteskoen i det østlige Aalborg er nu taget af bordet igen.

I stedet opføres et stort varmelager på den anden side af fjorden ved Nordjyllandsværket – Det baseres dog på en anden teknologi etableres i store ståltanke og bliver på 200.000 kubikmeter. 

Årsagen til at Aalborg Forsyning har valgt at droppe damvarmelageret i Aalborg Øst er, at undergrunden ved den gamle losseplads har vist sig ikke at være så velegnet som først antaget. 

- Vi troede faktisk, at vi havde fundet en genial placering i et ubrugt område med store volde. Men prøvebroinger har vist, at undergrunden under den gamle losseplads gynger og ikke egner sig til at bygge damvarme. Derfor var de priser vi fik ind også helt hen i vejret, fortæller vicedirektør i Aalborg Forsyning, Jesper Høstgaard-Jensen.

Forsyningselskabet har derfor været tilbage ved tegnebrættet og regnemaskinen. 

- Vi har valgt at sadle om til et andet lager, som også er ret stort. Vi har genbesøgt vores kalkulationer og det er altid en vurdering af hvor lidt produktion man tør have i forhold til lagerkapaciteten, siger Jesper Høstgaard-Jensen.

I stedet for det 500.000 kubikmeter store damvarme-projekt i Aalborg Øst har forsyningsselskabet altså i stedet lagt fast på varmelageret på 200.000 kubikmeter i ståltanke. 

Det projekt er godkendt af bestyrelsen før sommerferien, og forsyningsselskabet forbereder i skrivende stund udbuddet af det nye lager. 

Det nye lager er en del af et større set-up, der skal erstatte det storstilede geotermiprojekt, som forsyningsselskabet droppede kort før jul. 

I stedet for geotermi og damvarme investeres der nu i en 6 MW varmepumpe, der skal udnytte varmen i spildevandet på renseanlæg Øst, og 150 MW elkedler. En investering på rundt regnet 673 millioner kroner. 

Det forventes at det nye lager står klar i 2022-2023, mens elkedlerne vil være up-and-running i 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14