23948sdkhjf

Horsens-entreprenør bliver færdig før tid på Brøndby IFs klubhus

Der monteres stål og facadeelementer i disse uger på det, der bliver fodboldklubben Brøndby IFs nye klubhus ved Brøndby Stadion. Dermed har man rundet en milepæl i opførelsen af det store byggeri, der kommer til at indeholde nye omklædningsrum, samtalerum og fitnessrum, oplyser Brøndby Kommune på sin hjemmeside. 

Base Erhverv står for opførelsen, Domus Arkitekter har tegnet det nye klubhus og Rambøll er bygherrerådgivere i udførelsesperioden. 

Der er tale om, at det eksisterende klubhus renoveres, så der skabes et stort og centralt cafeteria samt omklædningsfaciliteter til dameholdene.

- Der sker meget i Sportsbyen for tiden og et nyt klubhus, der bliver et aktivt samlingspunkt for Brøndby IFs mange spillere og deres familier, vil skabe yderligere liv og sammenhængskraft i området, siger borgmester Kent Magelund i pressemeddelelsen.

Det nye klubhus var oprindeligt planlagt at stå færdigt i efteråret 2022, pt. ser det ud til, at det kan tages i brug allerede i løbet af foråret 2022. 

Glæde i foreningen

I byggeprocessen tages løbende beslutninger om stort og småt, lige fra indretning til materialevalg. I den sammenhæng inddrager Brøndby Kommune fodboldklubben, der er med på de løbende bygherremøder, til stor tilfredshed for formand for Brøndby IF, Christian Barrett.

- Vi har jo en indsigt i, hvordan huset skal fungere, så de 1.200 fodboldspillere og 650 frivillige trives i det. Det handler om alt fra størrelsen på omklædningsrummet til placeringen af boldrummet, siger han og tilføjer:

- Det vil give vores klubliv et stort boost, når alle kan klæde om det samme sted, at vi får styrketræningsfaciliteter og at vi får et stort cafeteria som husets hjerte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157