23948sdkhjf

Licitationen mener: Udlejerne skal også tage et ansvar

Ghettoplaner og nedrivninger af socialt belastede boligområder har de senere år været et vigtigt redskab for at imødegå ghettodannelser i de danske byer.

Nu er regeringen og den borgerlige lejr i Folketinget blevet enige om en ny aftale, der skal forhindre parallelsamfund i de danske boligområder.

Aftalen skal sikre, at beboere med ikke-vestlig baggrund højst vil udgøre 30 pct. i alle boligområder i Danmark i 2030.

Det betyder, at boligsøgende i arbejde eller under uddannelse får fortrinsret til boliger i områderne, ligesom der strammes op på den kommunale anvisning til områderne.

Ghettodannelser i de danske boligområder skal for alt i verden undgås. Og derfor er det nødvendigt med tiltag, som hindrer dette.

Her giver en mere hensigtsmæssig fordeling af borgerne ganske god mening uden at det selvfølgelig skal lyde som om, at man starter en tvangsflytning af folk.

Samtidig lægger aftalen op til, at der kan indgås frivillige aftaler med de private udlejere om anvisning af borgere. Og det er vel et af de største fremskridt i aftalen i forhold til det oprindelige udkast, der indeholdt en tvangsordning. Det ville selvfølgelig være et alvorligt indgreb i den private ejendomsret.

Private udlejere bør tage et samfundsanvar her i forhold til at hæmme dannelsen af parallelsamfund.

Men det bør selvfølgelig ikke være på bekostning af den private ejendomsret. Nu skal udlejerne så også bare gribe bolden og tage et ansvar.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11