23948sdkhjf

Licitationen mener: Reducér spildtid og bliv mere effektiv - og løs manglen på abejdskraft

Med professor Nina Smith fra Aarhus Universitet i spidsen skal en håndfuld kloge hoveder blandt andet giver regeringen gode råd om hvordan man øger udbuddet af arbejdskraft. I bygge- og anlægsbranchen har det længe været et meget stort problem som synes at blive hængende nærmest uanset hvilke tiltag der sættes i værk.

Uden på nogen måde at gå professor Nina Smith i bedene, så kunne man måske forslå, at staten og kommunerne. som er branchens største opdragsgivere, fremover ikke sender alle opgaver i udbud på èn og samme gang, men at man fordeler dem over længere tid.

Man kunne måske også ruske lidt i op i virksomhedernes rekrutteringsindsats og blandt andet formå dem til at kigge mod kvinderne, som nærmest ikke kigger til bygge- og anlægsbranchen, når de skal vælge erhverv.

Endelig kunne man jo også kigge på om virksomhederne arbejder smart nok. Er der i virkeligheden slet ikke brug for flere hænder, og skal man i stedet forsøge at effektivisere ved at arbejde smartere. Fokus på suboptimering skal ikke kun gælde i forhold til materialeindkøb og benhårde samarbejdsformer.

Især ikke når undersøgelser viser, at op imod en tredjedel af arbejdstiden på byggepladserne er spildtid og ventetid. Sat på spidsen kan man altså ved at reducere spildtid og ventetid måske løse branchens akutte mangel på arbejdskraft.

Det behøver man ikke at være professor for at kunne gennemskue.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125