23948sdkhjf

Fremgang glæder direktøren: Resultatoptur og 45 nye hos rådgivende ingeniør

Rådgivervirksomheden Ingeniør’ne kan igen fremvise et regnskab med fremgang. Bruttofortjenesten er vokset fra 85 til 104 mio. kr. fra 2019 til 2020, og i samme periode er overskuddet før skat vokset fra 18 til 25 mio. kr. 

– Medarbejdernes fleksibilitet i en tid, der for dem også har været uvis og krævende, har været en overvejende årsag til det positive resultat, lyder det fra adm. direktør og partner i Ingeniør’ne John Andresen i en pressemeddelelse om 2020-årsrapporten. 

Fremgangen har også sin baggrund i byggebranchen som helhed, påpeger direktøren. 

– Det er ingen hemmelighed, at vi er særligt privilegerede ved at være en del af byggebranchen, der for alvor har oplevet fremgang i en tid, hvor mange andre desværre har oplevet det modsatte, udtaler John Andresen og uddyber: 

– Kombinationen af dette og en strategisk beslutning om en øget salgsindsats, har givet fuld beskæftigelse hele året. 

Væksten er således både skabt via organisk vækst og et fokus på omkostningsstrukturen samt fremrykning af offentlige investeringer, fremgår det af årsrapporten. Og både den organiske vækst og efterspørgslen efter rådgiverydelserne har været højere end den forventede.

Har sagt goddag til 45 nye kolleger 

Og helt John Andresen forventede, da Licitationen fik en snak med ham for et års tid siden, er der kommet flere ansatte til. En hel del endda. 

Travlheden har således bidraget til, at det rådgivende ingeniørfirma har budt mere end 45 nye kollegaer velkommen fordelt på kontorerne i Esbjerg, Kolding, Odense og Aarhus. 

I år forventer toppen i Ingeniør’ne fortsat organisk vækst, så den gode udvikling fortsætter. Til syvende og sidst lyder forventningen derfor på et resultat mellem 16 - 20 mio. kr.

Ingeniør'ne A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 104,7 85,4
Driftsresultat 25,2 18,4
Resultat før skat 25,1 18,4
Årets resultat 19,6 14,3
Balancesum 95,9 83,0
Egenkapital 32,4 30,9
Gns. antal fuldtidsansatte 133 113
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156