Kend din bygning før du går i gang med at renovere

Ligesom det professionelle fodboldhold varmer op før en vigtig kamp, handler det også om at være godt forberedt og kende sin bygning og dens brugere, før man går i gang med et renoveringsprojekt.

Jo bedre du er forberedt, desto lettere er det at overholde budget og tidsramme for renoveringsprojektet.

Med en tidlig forberedelse kan man identificere udfordringer, som man ellers først vil støde på senere i projektforløbet, og lettere medtage ydelser eller indregne risici ind i projektet. Dermed kan man med større sandsynlighed overholde den samlede budget- og tidsramme.

Og hvordan varmer en bygherres projektleder så op til den succesfulde bygningsrenovering?

Det gør han/hun ved at kende sin bygning inde- og udefra, samt hvad der foregår aktuelt rundt om bygningen.

Bygningen indefra

Man skal kende adfærden og behovet hos bygningens brugere. Oftest er større bygninger i drift under renoverings- og vedligeholdelsesarbejder. Det kræver blandt andet, at man indfører en klar og rettidig information til bygningens brugere/slutbrugere om projektets intension.

Det er også vigtigt at risikovurdere renoveringsprojektet sammen med brugerne. Hvad vil kunne gå galt, og hvad er i så fald konsekvenserne? Støv, støj, driftsstop af tekniske installationer, miljøfarlige stoffer. Listen er lang for, hvad der kan gå galt, men italesætter man risici, kan det minimere senere ubehageligheder.

Afhængig af projektets omfang og påvirkning af bygningens brugere skal informations-flowet være aftalt, så alle kender kommandovejen for, hvorledes der skal kommunikeres. Dette fremgår også senere af projektets Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS).

Det skal være fokus på slutbrugerne af bygningen, da det er dem, der efterfølgende skal bruge og leve i bygningen.

Selve bygningen

Det er også en fordel at kende de bygninger, som renoveringsprojektet omhandler. Opførelsesår, bevaringsværdi, tidligere ombygninger, lokalplan, byggetilladelser, gældende brandstrategi, brandtekniske redegørelser, statiske beregninger, bygningstegninger, installationstegninger og diagrammer, forsyningsselskaber, rammeaftaler, mm.

Har bygherres projektleder "hands on" og kendskab til bygningens historik og data, kan rådgiverne komme hurtigere i gang med projekteringen.

Rådgiverne bruger de oplysninger, der ligger på bygningen som projektforudsætninger. Hvis ikke rådgiverne får de korrekte oplysninger, vil de selv skulle forsøge at skaffe disse.

Er dette ikke muligt, vil manglende projektoplysninger være et forbehold for eventuelle senere fejl og mangler i projektet, som i sidste ende vil kunne have indflydelse på økonomi og tid.

Området rundt om bygningen

Ofte stirrer man sig blind på sit eget gode projekt og glemmer, at der også er mange andre aktører omkring bygningen.

Det er derfor vigtigt at kende til eventuelle andre aktuelle projekter i området i forhold til at koordinere ensrettede køreveje, kranarbejde, skurby-placeringer, stilladser på offentlig og privat vej, brandveje osv.

Formålet er, at det f.eks. ikke kommer som en overraskelse, når stilladsentreprenøren står mandag morgen og skal i gang med at opstille stillads, som egentlig er i vejen for en 3. part eller andre.

Halverer arbejdet

Ved at gennemgå sin bygning i forhold til de tre hovedgrupper ovenfor, er man allerede godt på vej til et projekt, som alle kan og vil få glæde af. Dels er ovenstående kendskab og viden med til at validere byggebudgettet, dels er det vigtige brikker til planlægningen og dermed også renoveringsprojektets hovedtidsplan, som alle parter er interesseret i at kunne overholde.

Er bygherres projektleder, brugere og den rådgivende ingeniør enige om, hvordan verden ser ud nu og i fremtiden, inden renoveringen går i gang, kan man få et fantastisk samarbejde, der går op i en højere treenighed. Jeg har erfaringer med, at det nærmest kan halvere arbejdet for alle parter.

Artiklen er en del af temaet Debat.