23948sdkhjf

Motorvej ombygget på kryds og tværs

Efter godt halvandet års arbejde er den omfattende ombygning af motorvejskryds 59 ved Fredericia slut til glæde for trafikanterne, der dermed slipper for en del af de trængselsproblemer, der tidligere har præget krydset.

- Motorvejskryds 59 har i flere år haft problemer med at håndtere den stigende trafik fra motorvejen, siger projektleder Niels Arend Koefoed fra Vejdirektorateti en pressemeddelelse.

- Det har skabt frustrationer hos trafikanterne og farlige situationer, når kødannelser fra signalanlægget når ned på motorvejen. Nu er krydset imidlertid blevet udvidet i både sydlig og nordlig retning. Det øger trafiksikkerheden og skaber et langt bedre flow i trafikken, ikke mindst i spidsbelastningsperioderne, tilføjer han.

Sammenfletning
Helt konkret er motorvejskrydset blevet udvidet i både det nordlige og det sydlige rampekryds.

I nord er rampekrydset blevet udbygget med en ny vestvendt rampe, en såkaldt shunt, der giver mulighed for, at man fra Fredericia kan svinge til højre mod Kolding/Vejle. Rampen er blevet flettet sammen med nuværende sløjferampe mod Kolding/Vejle, og et venstresvingsspor er i samme ombæring blevet nedlagt. I stedet er der etableret et nyt højresvingsspor ved sløjferampen.

Det sydlige rampekryds er blevet udbygget med et ekstra svingspor på den sydlige frakørselsrampe. Ved tilslutningen til Snoghøj Landevej er der således nu to højresvingsspor, et ligeudspor og et venstresvingsspor. Desuden er tilkørselsrampen blevet forsynet med et ekstra spor.

På Snoghøj Landevej ved den sydlige tilslutning er der ligeledes etableret et nyt højresvingsspor, og ved den nordlige tilslutning er det nuværende venstresvingsspor blevet suppleret med et nyt.

Fælles finansiering
Projektleder Niels Arend Koefoed ser store fordele ved det ombyggede kryds:

"Den nye tilkørselsrampe mod Kolding betyder, at trafikanter i det nordlige rampekryds ikke længere skal holde i kø på Snoghøj Landevej for at dreje til venstre ud på rampesløjfen og videre ud på motorvejen. Og i det sydlige rampekryds medfører de ekstra spor, at vi øger kapaciteten, så vi samlet får gjort noget ved trængslen i hele motorvejskrydset."

Niels Arend Koefoed tilføjer, at der i begge kryds også er skabt forbedringer for fodgængere, idet der er etableret et fodgængerfelt, så gående kan komme sikkert over. Dertil er der anlagt nye overkørselsarealer for at store transporter kan komme til og fra Fredericia Havn.

Projektet er et såkaldt medfinansieringsprojekt. Det vil sige, at det er blevet finansieret i fællesskab af Fredericia Kommune og Vejdirektoratet. Kommunen har betalt i alt 18,3 mio. kr. af det samlede budget på 39,4 mio. kr.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156