23948sdkhjf

Corona fjerner grundlaget under industrigigants milliardrenovering

Mine- og cementkoncernen FLS dropper en storstilet modernisering af selskabets hovedsæde i Valby. Det skriver Børsen

Tegnestuen Cobe vandt for et år siden arkitektkonkurrencen om det nyt campus til FLSmidth, et projekt som også omfattede boliger i området. 

Da planerne blev præsenteret lød en vurdering, at de udviklede områder ville få en markedsværdi på 2,6 mia. kr. 

– Coronaen har givet en nedgang i forretningen og i antallet af ansatte i Danmark. Der har været to bølger af reducering af medarbejdere. En tredje ting er, at de ansatte arbejder meget mere fleksibelt som konsekvens af coronaen. Det hele lagt sammen betyder, at vi har behov for markant mindre plads end vi oprindeligt havde tæntk, siger Flemming Voetmann, underdirektør i FLS og medlem af byggeprojektets styregruppe, til Børsen

Byggeplanerne opererede med 1.000 FLS-ansatte. I dag er der cirka 750 på hovedkontoret i Valby. 

ATP var partner på projektet, og skulle ifølge planen overtage ejerskabet af området. Nu arbejder pensionskassen og FLS på at finde en løsning, som både kan ende med en flytning til København eller en modernisering i mindre skala. 

Skulle starte næste år

Projektet for FLSmidths hovedkontor indebar, at enkelte af de eksisterende bygninger skulle rives ned, mens de største består og suppleres af en parkeringskælder og to nye bygninger. Ligeledes skulle parkanlægget ud mod Vigerslev Allé – designet af landskabsarkitekt C. Th. Sørensen –åbnes for offentligheden. 

Udviklingsprojektet indebærer også, at der etableres boliger på en del af FLSmidths nuværende areal. 

I projektet vil man DGNB-certificere både boliger og hovedkvarter. 

Byggeriet af campus forventes påbegyndt i 2021 og færdiggjort i 2023, mens boligerne opføres i etaper og forventes helt færdige i 2027.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109