23948sdkhjf

Casa henter ny salgsdirektør med kort fortid hos FB Gruppen

For at give salgsaktiviteter og pipelinestyring mere styrke har Casa ansat Hans Jørn Abrahamsen som salgsdirektør med start den 1. september. 

Han tilfører erfaring fra bygge- og boligbranchen, lyder det i en pressemeddelelse fra udviklings- og entreprenørvirksomheden. Senest var Hans Jørn Abrahamsen salgs- og marketingdirektør hos FB Gruppen, en stilling han havde i få måneder, ifølge LinkedIn perioden fra maj til september i år. 

– Casa har udviklet sig enormt de senere år, og jeg var derfor ikke i tvivl, da jeg blev tilbudt at blive en del af holdet, siger Hans Jørn Abrahamsen.

Hans Jørn Abrahamsen får ansvar for salgsprocesser og implementering af de strategiske tiltag på salg. 

Et kendt ansigt

Hans Jørn er uddannet fra CBS og har en lang fortid i bygge- og boligbranchen.

Først som ejendomsmægler ved EDC i ni år, senere 11 år hos NCC som salgschef hos NCC og derefter fire år hos Bonava, også med titel af salgschef.

Fra maj til september i år havde han ifølge LinkedIn titel af salgs- og marketingdirektør hos FB Gruppen.

Casa blev i 2016 solgt til den danske kapitalfond CataCap. Siden har virksomheden sat turbo på væksten inden for boligbyggeri samt etableret sig indenfor erhvervsbyggeri og renovering. 

Vækst stiller krav til organisationen

Styrkelsen af salgsafdelingen med ansættelsen af den nye Hans Jørn Abrahamsen betegnes som endnu et skridt i retningen mod større vækst og øgede markedsandele. 

– På få år er vi blevet en af Danmarks største ejendomsudviklere og totalentreprenører, og det stiller stadigt større krav til vores salgsorganisation. Vi er derfor glade for, at Hans Jørn har valgt at tage med på vores rejse, siger Rasmus Holbech, direktør for Investorsalg og Partnerskaber i Casa. 

 

 

 

Læs mere om: Casa
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156