Sælger arkitektfirma: – Salget er for os en naturlig reaktion på en ny virkelighed i branchen
Københavnske H+ Arkitekter køber det mindre Ole Hagen Arkitekter, der ligeledes har base i hovedstaden. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.
– Salget er for os en naturlig reaktion på en ny virkelighed i branchen, hvor der stilles højere krav til specialkompetencer og sikkerhed for kapacitet, forklarer Charlotte Barlach, som ejer Ole Hagen Arkitekter sammen med Lars Lind.
Fakta: H+ArkitekterH+Arkitekter består efter opkøbet af 67 dedikerede medarbejdere. Ud over klassisk totalrådgivning har firmaet selvstændige afdelinger for indretning, byggeledelse og Facility Management. |
Efter opkøbet fortsætter Charlotte Barlach og Lars Lind som ledende medarbejdere i H+Arkitekter.
Rådgiver for professionelle bygherrer
Opkøbet sker ifølge H+Arkitekter som led i selskabets strategi om yderligere at styrke virksomhedens position som rådgivere for professionelle bygherrer.
– Vi har stort fagligt og værdimæssigt fællesskab, hvorfor det er naturligt for os at forene kræfterne, så vi konsoliderer vores position i markedet, siger adm. direktør Rasmus Klausen, H+Arkitekter.
Ole Hagen arkitekter er grundlagt i 1950’erne og har således en lang historie og portefølje af kunder og projekter med sig. Tegnestuen arbejder med offentlige og private kunder indenfor forretningsområderne bygningskultur, byggeri & planlægning samt indretning & design.
mio. kr. | 2018 | 2017 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 51,2 | 55,7 |
Driftsresultat | 7,8 | 5,8 |
Resultat før skat | 7,3 | 6,6 |
Årets resultat | 5,6 | 5,1 |
Aktiver | 27,4 | 33,2 |
Egenkapital | 10,8 | 10,2 |
Gns. antal ansatte | 38 | 40 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018. |
mio. kr. | 2018/19 | 2017/18 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 2,7 | 3,3 |
Resultat af ordinær primær drift | 0,7 | 1,0 |
Resultat før skat | 0,8 | 1,0 |
Årets resultat | 0,6 | 0,8 |
Balancesum | 4,7 | 5,8 |
Egenkapital | 1,6 | 1,9 |
Antal ansatte | 8 | 10 |
Regnskabsåret blev afsluttet 30.04.2019. |