23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Industriens Pension, Sweco, Glaseksperten, Geopartner Landinspektører, Elskov’s Installation og GPP Arkitekter

Industriens Pension
Mikkel Holmgren, juridisk chef i Industriens Pension, fylder 50 år onsdag 5. februar. Mikkel blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1997, og han blev umiddelbart efter jurist i pensionsselskabet PenSam. Han skiftede til PFA i 2003, inden han i 2004 kom til Industriens Pension, hvor han har været ansat siden.

Mikkel Holmgren repræsenterer Industriens Pension i Juridisk udvalg i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Sweco
Louise Skytte Clausen, ingeniør, er ansat som teamleder i Miljø Vest med base på Swecos kontor i Aarhus. Louise skal stå i spidsen for udviklingen af miljøafdelingen i Jylland og på Fyn inden for fagområderne Jord, Grundvand, Bygningsforurening, Natur og Myndighedsarbejder.

Louise kommer fra en stilling som afdelingschef for Forsyning og Anlæg hos Orbicon og har tidligere erfaring med ledelse fra Niras drikkevandsforsyningsteam.

Glaseksperten
Jan Withøft Lorentzen, 54 år, er ansat som fabrikschef hos Glaseksperten. Her bliver han ansvarlig for produktionen på fabrikken i Hjørring.

Jan har mere end 20 års erfaring med optimering af produktionsmiljøer i Danmark og udlandet og har også arbejdet som selvstændig for flere store virksomheder i Europa. Senest kommer Jan fra en stilling som fabrikschef hos Boform A/S.

Geopartner Landinspektører
Helle Freundlich Andersen er indtrådt i bestyrelsen hos Geopartner Landinspektører A/S, Geopartner Hvenegaard Holding Landinspektører A/S og Geopartner Inspections A/S (kilde: CVR).

Elskov’s Installation
Susanne Nørgaard Weinreich Lillie er indtrådt i bestyrelsen hos Elskov’s Installation A/S i stedet for Jesper Gerlach (kilde: CVR).

GPP Arkitekter
Brian Møller Sørensen og Louise Villensteen Toft er indtrådt i bestyrelsen hos GPP Arkitekter A/S (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203