23948sdkhjf

Byggeevent sætter hold og gør det lettere at tage bæredygtige valg

Bæredygtighed i byggeriet er på vej frem, men byggebranchen støder ofte på svære valg og dilemmaer, lyder det fra folkene bag den grønne byggeevent Building Green, som netop har offentliggjort årets program til eventen i Aarhus i marts.

Her vil man informere og fornøje, så det bliver lettere at træffe de bæredygtige valg. 

Omdrejningspunktet i Aarhus bliver tre undertemaer; materialevalg og målbarhed, fremtidens efterspurgte bæredygtighed og datidens præg på fremtidens byggeri.

- Programmet er udarbejdet i tæt samarbejde med vores partnere i branchen og efter meget research. Vi oplever, at branchen har brug for mere konkret viden for at kunne tage de bæredygtige valg, og ud fra det har vi sammensat tre undertemaer, som vi har bygget valget af talere og projekter på, fortæller fra Sarah Elhauge, arrangør af Building Green, i en pressemeddelelse.

Hun håber, at arrangementet kan give byggebranchen nogle af svarene på de svære valg.

Lokalt fokus krydret med internationale talere
Programmet har også et lokalt fokus, og scenerne bliver indtaget af en række aarhusianske navne, der går forrest, når det handler om bæredygtighed. Blandt dem er stadsarkitekt Stephen Willacy, som åbner eventen med en snak om Aarhus’ bæredygtige visioner og ambitioner.

De besøgende kan også høste inspiration og viden fra blandt andre Aarhus-arkitekterne Anders Tyrrestrup fra Aart Architects, Mette Nymann fra Loop Architects, Glenn Elmbæk fra Arkitema Architects, Levi Dørken fra Flæks og bæredygtighedsingeniør Hanne Tine Ring fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. 

- Vi har ønsket et mere lokalt fokus, og vi er glade for, at så mange lokalt forankret eksperter støtter op om programmet og vil dele ud af deres viden, metoder og projekter. I samspil med international inspiration giver det en god tyngde til programmet, lyder det fra Sarah Elhauge i pressemeddelelsen.

Fra udlandet får Building Green besøg af Zaha Hadid-arkitekten Ludovico Lombardi, renoveringseksperten Ricardo Flores fra Barcelona og den unge arkitekt Joseph Halligan fra London-kollektivet Assemble Studios, der har en moderne tilgang til arkitektur og design. 

Building Green Aarhus afholdes den 25. og 26. marts 2020 i Centralværkstedet på Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173