23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Sweco, Sustain Solutions, Henning Larsen Architects og Danhaus Element Montage

Sweco
Arne Bonnerup, 63 år, er ansat som senior projektleder i vand- og klimaafdelingen på Swecos kontor i Odense. Arne er uddannet akademiingeniør og skal stå for salg og projektledelse af regn-/spildevandsopgaver og klimaløsninger samt udbud og indkøb for kommuner og forsyninger af produkter og løsninger.

Arne har hidtil været direktør og ejer af firmaet HydroSystems, som har udviklet nye produkter og løsninger til rensning og regulering af regn- og spildevand.

Marianne Halkjær, 38 år, er ansat som projektleder i vand- og klimaafdelingen på Swecos kontor i Aarhus. Marianne er uddannet civilingeniør i miljøteknologi og skal arbejde med projektledelse inden for spildevandsplanlægning og være med til at udvikle samarbejdet med forsyningsselskaberne yderligere.

Marianne har tidligere været ansat som projektingeniør hos EnviDan, hvor hun bl.a. arbejdede med projektledelse, hydraulisk modellering, planlægnings- og myndighedsopgaver.

Mette Birkemose Nordam, 25 år, er ansat som projektingeniør i Vand og Klima, Vest i Sweco, hvor hun med base på Swecos kontor i Aalborg skal have fokus på det nordjyske marked. Mette er uddannet diplomingeniør inden for vand og miljø på Aalborg Universitet i 2018 og har tidligere siddet i en tilsvarende stilling hos EnviDan.

Mette skal primært arbejde med projektering og hydraulisk modellering på klimatilpasnings- og skybrudsprojekter samt vej- og afløbsprojekter.

Sustain Solutions
Gustav Lassen, professionsbachelor i Energy Management, er ansat som projektleder i teknisk afdeling hos Sustain Solutions

Gustav får base i Jylland og kommer blandt andet til at være ansvarlig for en række energiscreeningsopgaver, der giver overblik over, hvor meget energi der kan spares ved at opgradere en bygnings klimaskærm og tekniske installationer.

Gustav er uddannet fra UCN i Aalborg og kommer fra et job som energirådgiver hos Verdo.

Henning Larsen Architects
Søren Holm Johansen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Henning Larsen Architects A/S i stedet for Michael Pram Rasmussen. Marianne Sørensen Henriksen er indtrådt som næstformand i bestyrelsen i stedet for Monica Reib, der dog forbliver i bestyrelsen. Samtidigt er Kasper Freund indtrådt i bestyrelsen i stedet for Jacob Kurek Ingemann (kilde: CVR).

Danhaus Element Montage
Johannes Wøldike Schmith er udtrådt som administrerende direktør hos Danhaus Element Montage ApS, og samtidigt er Jakob Muff Bech indtrådt i direktionen og bestyrelsen. Diana Lund Bech er indtrådt som bestyrelsesformand i stedet for Johannes Wøldike Schmith, og Lars Hofmann er udtrådt af bestyrelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172