23948sdkhjf

Aalborg giver 5.100 kvm skole den store tur – rådgiverne er fundet

Erik Arkitekter har vundet ombygningen og moderniseringen af Vodskov Skole, som Aalborg Kommune har haft i udbud. 

Totalrådgivningsopgaven er vundet i samarbejde med Harde Larsen Rådgivende Ingeniører i Aalborg, fortæller Joakim Dahl, arkitekt ved Erik Arkitekter, til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Vodskov Skole har i underkanten af 600 elever og i alt cirka 65 lærere og 34 pædagoger. Projektet omfatter godt 5.100 kvm af skolens i alt cirka 8.400 kvm og vil sætte sit tydelige spor på hele skolen og danne en ny ramme for læring i tråd med skolens vision. Ombygningen omfatter blandt andet nye rummøbler, renovering af overflader, nye og renoverede toiletter, renovering af faglokaler. 

Den økonomiske ramme på projektet lyder på et totalbudget på 33,6 mio. kr., inklusive rådgivning og andre omkostninger. 

En stor del af pengene kommer til at gå til inventar af forskellig art, da der ifølge Joakim Dahl ikke er tale om en bygningsmæssigt voldsom ombygning. Derfor har man valgt at ligge penge i nye overflader, farvesætning, inventar der skaber de særlige, ønskede læringsrum og lignende. 

Projektet forventes at blive sendt i udbud sidst i februar. Fra Aalborg kommunes side er der lagt op til, at der bliver tale om en hovedentreprise, men det kan stadig nå at ændre sig, understreger Joakim Dahl.  

– Vi skal stå for at kvalificere udbudsmaterialet og afklare de ting, der skal afklares, tilføjer han. 

Mere konkret skal rådgiverholdet nu udarbejde projektforslag og hovedprojekt på baggrund af et eksisterende dispositionsforslag lavet på baggrund af en brugerproces med repræsentanter fra skolen. Desuden skal totalrådgiveren stå for projektering, begrænset brugerinvolvering, udbud i - forventeligt - hovedentreprise, udbud af specialinventar, fagtilsyn og byggeledelse igennem hele byggeperioden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141