23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Trafikale udfordringer truer produktiviteten

Frustrerede håndværkere på opgave i København kører hver dag gaderne tynde for at finde en parkeringsplads. De tager ofte, i ren desperation, chancen og parkerer ulovligt for at nå frem til kunderne til tiden.

Når Københavns Kommune nu indretter 500 parkeringspladser til blandt andet håndværkerbiler, så er det en erhvervsvenlig handling, som absolut fortjener respekt. Det er på sin vis også hjælp til selvhjælp. Både kommunen og borgerne har nemlig oplevet, at entreprenører og håndværksmestre siger nej tak til opgaver i København netop på grund af de massive parkeringsproblemer. Og hvis håndværkerne påtager sig opgaver i København, så lægger de naturligvis nogle ekstra timer på for at få dækket den tid, de har krydset rundt i gaderne for at finde en parkeringsplads, som ligger bare i nogenlunde rimelige afstand fra det sted, de skal arbejde.

De 500 nye erhvervsparkeringspladser i København tager toppen af problemet, som dog starter helt ude i kommunerne rundt om København. Det er nemlig her håndværkerne kommer fra og de sidder hver dag i endeløse bilkøer på indfaldsvejene til København. Ren spildtid, som går ud over den samlede produktivitet og effektivitet i blandt andet byggeriet.

Det ville være til stor gavn for hele samfundet, hvis der også for alvor blev taget fat på at løse dét problem, som er en større og større udfordring omkring alle de store danske byer.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219