Hvem får råd til dyre el-biler? Skab hellere byer for mennesker

Lad os designe vores byer, så mennesker kan mødes og have det sjovt

Jan Gehl gæster Building Green for første gang i næste uge.

Den verdenskendte arkitekt, byplanlægger og forfatter har gennem snart seks årtier været bannerfører for de menneskevenlige byer og er især kendt for sit arbejde med at skabe liv mellem husene.

Hans tanker om det gode byliv har inspireret byer som København, New York. Moskva, Perth og Sydney til at gå nye veje i indretningen af byrum. Onsdag den 30. oktober kan han opleves på Building Green, der afholdes i Forum i København, for første gang.

I 1970’erne var modernismen højeste mode. Massive monotone boligblokke skød op med store grønne områder, der sjældent blev brugt.

Jan Gehl og hans kone, som er psykolog, satte sig for at studere, hvorfor livet aldrig materialiserede sig mellem blokkene af boliger.

Med København som laboratorium for det, der i 1960’erne var jomfrueligt land, nemlig Bylivsforskningen, blev studierne til bogen "Livet mellem husene" og startskuddet på en glorværdig karriere.

I dag er Jan Gehl 83 år og har gennem mere end 40 år haft sit virke som underviser og professor på Arkitektskolen, og de seneste 19 år som selvstændig konsulent med byplanfirmaet Gehl Architects.

Via den indsats er han over årene blevet en af de mest kendte danske arkitekter nogensinde. Han rejser stadig rundt til verdens storbyer og inspirerer dem til at indrette byrum, der er gode for mennesker.

Uderummet som inspiration
Det hele udspringer af en filosofi om, at gode uderum baner vejen for mere bæredygtige fællesskaber, tryghed og sundhed, ikke mindst inspireret af ungdommens studieture til flere italienske byer, hvor de berømte pladser blev en inspiration:

- Hvis uderummet inspirerer til bevægelse, begynder folk at tage cyklen eller bevæge sig til fods i stedet for at køre i bil. Så møder du hende med den sjove hund, din datter får en legeaftale med de søde tvillinger rundt om hjørnet. Du lærer dit kvarter at kende og føler dig tryg, siger Jan Gehl, der insisterer på, at vi skal skabe byrum på menneskers præmisser.

- I dag er mange uderum indrettet, så bilerne kan ræse gennem byen med 60 km i timen. I stedet skal vi give oplevelser til mennesker, der bevæger sig til fods, fastholder han.

Men i det store billede er Jan Gehl optimist:

- Globalt toppede biltrafikken i 2010, og mange steder, også i den tredje verden, er der kommet en ny erkendelse af, at bilen ikke er en god teknik til persontransport. Danmark har et fantastisk mo-mentum i disse år, og den chance må vi ikke forspilde, siger han til Arkbyg.

Det store hele
Det handler om at have blik for det lille spil, der giver oplevelsen af det store hele. Vejene skal være smalle, så bilerne ikke kan ræse gennem. Bilerne skal skubbes tilbage og give plads til fodgængere og cyklister. Forhaverne skal være åbne ud mod gaden, så der opstår visuel kontakt mellem dem, der bevæger sig forbi og dem, der bor inde i husene.

- Alt byliv starter med dem, der bor i stueetagen og på førstesal. De er meget mere tilbøjelige til at bevæge sig ud på gaden. Så du skal give dem noget at komme ud for. Det er lige som med et krobal. Der skal være nogen, der begynder. Når de første sætter gang i dansegulvet, så følger de andre med. Sådan er det også her, siger Jan Gehl.

Træer på højhus giver ikke byliv
Der er meget snak om, at selvkørende biler på sigt vil betyde færre biler i byerne, mindre forurening og mere byliv. Men det er en fremtidssnak, Jan Gehl ikke giver meget for:

- Vi behøver ikke vente på de smarte dyre biler. Hvor mange får råd til dem? Vi skal designe byrummet, så vi lægger vægt på mødet mellem mennesker. Vi skal have flere til at gå og cykle. Så simpelt er det. Der er også mange, som taler om grønne byer. Men grønne byer er ikke nødvendigvis gode for mennesker. Du kan sætte en masse træer på et højhus, men det skaber ikke liv nede på gaden.

Giv plads til sol og ikke vind
For Jan Gehl er der ingen tvivl om, at de seneste årtiers fokus på byernes "ikoniske" pejlemærker og signaturprojekter har haft en negativ indflydelse på byrummene. Det handler for meget om at skabe spektakulær arkitektur og for lidt om at skabe huse, der agerer i samspil med byen, mener han.

Set med de briller, kan Jan Gehl genkende nogle mindre charmerende tendenser fra sin egen ungdom:

- Dengang var byen noget skidt og det at placere fritstående bygninger på græs var godt. Arkitekterne følte sig højt hævet over projekterne og havde travlt med at lave kompositioner. Sådan var min uddannelse, og jeg kan se noget tilsvarende i dag:

- Så gælder det om at lave en pizzabar, der ligner en domkirke. Sådan noget pjat. I gamle dage anlagde man husene, så de enkelte dele spillede sammen og gav en helhed. Man forstod også at få det bedste ud af klimaet som i Dragør, hvor der er flest solskinstimer i Danmark. Det skyldes, at byen er anlagt, så solen kommer ned mellem husene, og vinden går henover. I dag gør mange arkitekter det modsatte. De bygger i højden, så der opstår vind, og det bliver koldere. Der er ingen grund til at gøre klimaet værre, end det allerede er, siger Jan Gehl.

Eller som han sagde til Arkbyg tilbage i november 2017: - Det er helt forkert og absout en misforståelse at bygge højt. Når folk taler varm om højhuse, spørger jeg, hvad der er galt med Paris og Barcelona, hvor den menneskelige skala er bevaret. ///

Du kan opleve Jan Gehl på Building Greens hovedscene på onsdag 30. oktober, kl. 9.30.