23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Lundgrens, Århus Glarmesteri A/S, Aage Jørgensen VVS A/S og Vestergaard Konstruktion A/S

Lundgrens
Advokatfirmaet Lundgrens, som blandt andet tilbyder juridisk rådgivning inden for køb og salg af fast ejendom, projektudvikling, lejeret, entrepriseforhold, udbud og OPP-projekter, skal have ny ledende partner, fordi Managing Partner Thomas Stampe trækker sig fra posten efter fire år.

Det skriver Estate Media.

Thomas Stampe er partner i Lundgrens’ afdeling for fast ejendom. Han er specialiseret i entrepriseret og projektudvikling, herunder erhvervslejeret og køb og salg af fast ejendom. Han kom til Hellerup-baserede Lundgrens fra Bech-Bruun, hvor han var partner fra 2006 til 2012.

Indtil næste generalforsamling leder driftsdirektør/COO Martin Kirkegaard den daglige ledelse sammen med bestyrelsen.

Lundgrens er et partnerselskab med 135 medarbejdere, heraf 25 partnere og 80 jurister.

Århus Glarmesteri A/S
Anne-Grethe Sand er indtrådt i bestyrelsen hos Århus Glarmesteri A/S i stedet for Frank Schmidt Klemmensen ifølge cvr-registret.

Århus Glarmesteri A/S er en østjysk glarmester med afdeling i Århus, Skanderborg og Odder. 

Aage Jørgensen VVS A/S
Finn Dute Jørgensen er udtrådt af direktionen hos Aage Jørgensen VVS A/S, men er i stedet udnævnt til bestyrelsesformand.

Samtidig er Henriette Westergaard Jørgensen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Jenny Elsborg Jørgensen, Thomas Nielsen og René Lykke Ørnskov ifølge cvr-registret Aage Jørgensen VVS A/S er en sydjysk VVS-installatør. 

Vestergaard Konstruktion A/S
Mathilde Fårbæk Andersen er udtrådt af bestyrelsen hos Vestergaard Konstruktion A/S, Vestergaard Huse A/S og Vestergaard Group ApS ifølge cvr-registret.

Vestergaard Konstruktion A/S er et midtjysk tømrer- og byggefirma.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.222