23948sdkhjf

Danske arkitekter vinder 13 etagers projekt i Californien

Arkitektfirmaet Henning Larsen har fået til opgave at designe et 13 etager højt hus i det centrale San Francisco, for nuværende kaldet Henning Larsens Building G

- Vi nyfortolker byens industrielle fortid såvel som Californiens distinkte geologi - især basaltkolonnerne i Devils Postpile National Monument, har inspireret bygningen. Vi bruger taktile, naturlige materialer for at skabe en indbydende, organisk atmosfære og dybe facader for en dynamisk leg af lys og skygge, siger Louis Becker, Partner & Design Principal hos Henning Larsen, i en pressemeddelelse om projektet. 

Bygningen er del af en større masterplan for området, Mission Rock, der skal være med til at revitalisere den tidligere industrielle havnefront i San Franciscos havnekvarter Mission Bay. I løbet af det sidste århundrede har området hovedsageligt været defineret af tung industri. Nu skal et nyt byggeprojekt aktivere det urbane liv i området.

Målet er at gøre området til et arkitektonisk og socialt kernekvarter med store offentlige rekreative områder og individuelle bygninger designet af globalt anerkendte arkitektfirmaer.

 

Henning Larsens Building G, den nordligste bygning i masterplanen, byder blandt andet på udsigt over en frodig havnefrontpark, the Giants’ Oracle Park Stadion og San Francisco Bay.

 

 

8 hektar grønne områder Udgangspunktet for udviklingen af det nye område er et offentligt-privat partnerskab mellem San Francisco Giants, Tishman Speyer og havnen i San Francisco, Mission Bay. Det er hensigten at skabe et nyt levende havnekvarter med cirka 1.200 boliger, 8 hektar parker og grønne områder, 1,4 mio. kvm kontorarealer og 200.000 kvm til detailhandel og produktion. 40 pct af Mission Rocks boligenheder vil være forbeholdt husholdninger med lav og moderat indkomst.

 

København-baserede Henning Larsen, det hollandske studie MVRDV, og de amerikanske arkitekter Workac og Studio Gang står bag fire bygninger i det nye område.

 

Planen for Mission Rock er udviklet ved hjælp af mange års planlægning og input fra udviklere, byens myndigheder og lokale.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143