23948sdkhjf

Plan på plads for 2000 nye boliger – men kun byggeret til de 430 første

Rammerne er ridset op for 210.000 etagemeter i Nørresundby

Nu er planerne for 1. etape af Stigsborg Havnefront i Nørresundby sendt høring. Det sker i forlængelse af, at Aalborg Byråd mandag godkendte kommuneplantillæg og lokalplan for 1. etape af det store byudviklingsområde, oplyser Aalborg kommune i en pressemeddelelse. 

Planerne omfatter et cirka 32,5 ha stort område, hvoraf størstedelen tidligere har været gødningsfabrikken Kemiras område.

Med lokalplan sættes de overordnede rammer for cirka 210.000 etagemeter ny by – herunder et nyt børne- og ungeunivers med integreret skole, børnehave og vuggestue. 

I runde tal giver det plads til 2.000 nye boliger, svarende til 3.900 beboere. Hertil kommer erhverv, butikker, plejehjem, park, byrum mm.  

I forhold til boligbyggeri giver lokalplanen dog kun egentlig byggeret til de første fire byggefelter, svarende til cirka 430 boliger.  

Nogle af hovedpunkterne i lokalplanen:

-  Etablering af en ny ca. 15 ha stor bypark på den mest forurenede del af det tidligere fabriksområde  

- En fremrykning af kystlinjen op til 100 m ud i Limfjorden, primært for at sikre fjorden mod forurening og bl.a. sikre badekvalitet. 

- Placering af et børne- og ungeunivers centralt ved fjord og park. 

- Bebyggelsen har det klassiske brokvarter med karréer som inspirationskilde, men med et ”twist” af variation og mangfoldighed.  

- Fokus på samlet parkeringsstrategi med 2-3 store fælles p-huse som rygrad. 

- Håndtering af regnvand som LAR (lokal afledning af regnvand).

Første etape ligger centralt i byudviklingsområdet øst og nord/øst for Aalborg kommunens forvaltningsbygning på Stigsborg Brygge. Første etape skal være åbningstrækket for hele Stigsborg Havnefront og slå tonen an for en mangfoldig, levende og grøn bydel med både attraktioner og hverdagsliv.

Byudviklingsprojektet er omfattende og indebærer igangsætning af flere parallelle spor. Som en del af etape 1 skal der således skabes et bydelscenter omkring den centralt beliggende bygade med skole, børnepasning, plejehjem og lokale butikker – ligesom etablering af parken indgår i etape 1.

Stigsborg Havnefront er i sin helhed et af Danmarks største kystnære byudviklingsprojekter med et samlet areal på 49,4 hektar. Området forventes færdigudviklet inden for de kommende 25-30 år med 4.000 boliger på samlet set 400.000 etagemeter. 

Masterplanen for Stigsborg-området er udviklet af Tegnestuen Vandkunsten, BOGL og Esbensen/DEM. Byggmodning. Salg af byggeretter sker gennem et udviklingsselskab, som er ejet af PFA/ A. Enggaard og Aalborg Kommune med henholdsvis 51 pct. og 49 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172