23948sdkhjf

Leverandør til tagbranchen overtager alt og alle i Roskilde-firma

Tiden er rigtig, virksomhederne passer godt sammen, og det er en god forretning for begge parter. 

Sådan beskriver Nowocoat, som producere blandt andet tagmaling og træbeskyttelse, opkøbet af nichevirksomheden Lurrell Industries i en pressemeddelelse. 

Den 35 år gamle virksomhed i Roskilde, Lurrell, ejes og ledes af grundlægger Niels Christian Lund. Firmaet er en relativt ukendt underleverandør af olie, lud og sæber med mere til de helt store møbelgiganter som Ikea, Jysk, WallMart og K-Markt.  

Administrerende direktør hos Nowocoat, Ole Enevold Jensen, lægger ikke skjul på, at det blandt andet er den miljøvenlige profil og virksomhedens udviklingspotentiale, som har gjort Lurrell til et interessant opkøb. 

- Det ansvarlige og miljøvenlige fokus ligger i direkte forlængelse af vores egen profil, og med opkøbet får vi både adgang til medarbejdere, kunder og produkter, som passer perfekt til vores øvrige forretning både til DIY (gør-det-selv, red.) og det industrielle marked i Europa og Asien, siger Ole Enevold Jensen i pressemeddelelsen.

Alle ansatte fortsætter i virksomheden og produktionen i Roskilde fortsætter efter overtagelsen. 

Fremtidsplaner efter chefen arbejdstid
Niels Christian Lund anfører blandt andet behovet for at fremtidssikre virksomheden som motivationen til at sælge netop nu. 

- Og endelig har virksomheden brug for et generationsskifte – ikke fordi jeg trækker mig tilbage nu, men med min alder er der behov for at kunne fortælle kunderne om fremtidsplaner, som rækker ud over min arbejdstid. De planer kan jeg være med til at lægge med dette nye samarbejde, siger Niels Christian Lund, som ikke har planer om at stoppe i virksomheden foreløbig. 

- Tværtimod. Jeg glæder mig meget til samarbejdet og til at opleve, hvad vi kan drive det til sammen med Nowocoat i de kommende år. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14