23948sdkhjf

Rådgiverkoncern køber københavnske KHS Arkiteker

Opkøbet styrker rådgiverkoncernens position inden for bygherrerådgivning og almene boliger 

Rådgiverkoncernen Norconsult køber københavnske KHS Arkitekter. 

- Vores kunder efterspørger fortsat i stor grad ydelser inden for arkitektur og design og med de fordele det medfører for bedre koordinering inden for arkitekt- og ingeniørrådgivning, siger administrerende direktør Thomas Bolding Rasmussen i en pressemeddelelse om opkøbet. 

- Sammen med KHS Arkitekter vil vi kunne levere en endnu stærkere og større bredde af helhedsorienterede ydelser. Især på områderne inden for bygherrerådgivning og almene boliger i såvel nybyggeri som renovering, fra helhedsplaner til udvikling af nye boligprojekter ser vi en styrkelse af vores fælles kompetencer, som vi ser frem til i fællesskab at videreudvikle, fortsætter han. 

KHS Arkitekter, som har tegnestue i Kgs. Lyngby, beskæftiger cirka 20 medarbejdere. Med opkøbet har Norconsult nu cirka 220 rådgivere inden for byggeri i Danmark. 

Ikke fremmede for hinanden
De to virksomheder har allerede arbejdet sammen på flere projekter, blandt andet renoveringen af 300 boliger i Brøndby, samt andre boligrenoveringer for boligselskabet Lejerbo. 

På baggrund af Norconsults forretningsmæssige koncept ser Jess Sørensen, direktør i KHS Arkitekter store udviklingsmuligheder i at blive en del af Norconsult koncernen: 

- For os er det et naturligt skridt i vores fortsatte udvikling, at blive en del af en større virksomhed. Vi vil i fremtiden være i stand til, at kunne levere bredere og endnu bedre ydelse til vores kunder i en branche, hvor tendensen går i mod ”one point of contact”.

Jess Sørensen vil fortsætte som direktør i KHS og partnergruppen vil stadig være en central del af virksomheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11