23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Odder Forsyningsselskab, Bygma og Moe

Odder Forsyningsselskab
Jørgen Krum, 49 år, er ansat som direktør for Odder Forsyningsselskab I/S, Odder Vandværk A.m.b.a. og Odder Varmeværk A.m.b.A.

Jørgen kommer fra en stilling som distributionschef ved Fjernvarme Horsens og har en lang fortid i forsyningsbranchen. Jørgen er oprindeligt VVS-uddannet. Efterfølgende har han uddannet sig til maskiningeniør og taget en lederuddannelse.

Bygma
Keld Luckmann, kørselsleder, kan 22. august fejre 25 års jubilæum i Bygma Aabenraa. Keld kender de fleste arbejdsgange i Bygma Aabenraa indgående, for han har både arbejdet på pladsen og som læssemand og ekspedient på lageret. Han har været fast kørselsleder siden 2016. 

Michael Holten Hansen, chauffør, kan 23. august fejre 25 års jubilæum i Bygma Randers.

Michael fik stort kørekort i forsvaret og kort efter ansat i Holdgaard & Aaquist trælasthandel, nu Bygma Randers, hvor han har kørt lastbil med kran lige siden.

Moe
Ida Ertsås Øverli, civilingeniør, er ansat som fagingeniør indenfor VVS ved Erhverv & Bolig hos Moe Rådgivende Ingeniører i København. Ida har fire års erfaring, det seneste års tid som VVS-ingeniør hos Dominia og tidligere som energi- og indeklimaingeniør hos Rambøll.

Ida har specielt beskæftiget sig med udvikling af BIM i projekter, og hvordan man bedst kan udnytte Revit som et projekteringsværktøj. Ida har arbejdet med indeklimaløsninger, energiberegninger og ventilation- og vvs-projektering. 

Camilla Skipper-Jørgensen, nyuddannet civilingeniør, er ansat som fagingeniør ved Infrastruktur i Aalborg. Camilla har været studentermedhjælper i Moe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.459