23948sdkhjf

Smak styrker bygherrerådgivningen

Den aarhusianske tegnestue Smak Architects giver sin position som bygherrerådgiver en spand kul.

Det bliver Dorte Alber, der med titel af chefkonsulent bliver ansvarlig for at udvikle og styrke tegnestuens tværfaglige udviklingsprojekter- og processer samt udfolde visionerne om at skabe differentierede lærings- og arbejdsmiljøer. 

Med 10 år som offentlig bygherre på bagen har Dorte Albers opbygget et stort kendskab og en bred erfaring med at sikre klare organisationer, samarbejder og beslutningsprocesser omkring anlægsprojekter i alle skalaer indenfor daginstitutioner, skoler og fritidsmiljøer. Hun er vant til at håndtere og tilrettelægge komplekse projektorganisationer og samarbejdet mellem offentlige bygherre og private samarbejdspartnere, lyder det fra Smak i en pressemeddelelse. 

Smaks profil vil fremover – ifølge tegnestuen selv – dermed være styrket med hensyn til den strategiske planlægning, samt udarbejdelse af analyser over, hvordan bygherrerne bedst muligt håndterer og skaber overblik over ressourcer og processer, både på politisk- og forvaltningsniveau. 

Udover rollen som chefkonsulent vil Dorte Alber fungere som projektleder relateret mod bygherrerådgivning og brugerprocesser. For at gøre implementeringsprocesserne mere smidige vil hun ligeledes være med til at facilitere forandringsprocesser- og ledelse for lærere og pædagoger i forbindelse med praksis- og organisationsændringer.

Dorte Alber starter hos Smak Architects den 1. august 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11