LICITATIONEN MENER: Alle bør tage ansvar for anlægsloftet
Når en ny regering er på plads, bliver en af de første opgaver at forhandle en ny kommuneaftale på plads med landets kommuner.
Og ikke mindst kommunerne har store problemer med at overholde det anlægsloft, som er pålagt dem fra Christiansborg. Sidste år brugte kommunerne eksempelvis 19,3 mia. kroner på anlægsinvesteringer, hvilket er 2,1 mia. kr. mere, end de har lov til, med det nuværende anlægsloft på lidt over 17 mia. kr.
Men kommunernes "overforbrug", som nogle måske vil kalde det, kommer ikke til at stoppe. En ny analyse fra Byggefakta viser, at kommunerne allerede nu i perioden frem mod 2022 vil sprænge anlægsloftet. For de har budgetterede projekter for godt 73 mia. kr. i denne periode, hvilket slet ikke harmonerer med anlægsloftet, der har ligget på 17-18 mia. kr. de senere år.
Kommunerne kæmper flere steder med en bygningsmasse, der i visse tilfælde ikke harmonerer med tidens krav til energirigtigt byggeri og indeklima. Tag bare skolerne, hvor indeklimaet halter flere steder. Senest har Københavns Kommune måtte stoppe en række planlagte skolerenoveringer, fordi der ikke er penge til det inden for anlægsloftet.
Selvfølgelig skal kommunerne ikke have ren carte blanche til at bruge penge til skade for landets økonomi. Men omvendt bør det også være i alles interesse, at borgerne har tidssvarende bygninger og veje. Derfor bør de kommende kommuneforhandlinger ikke ende i et rivegilde, men i stedet bør parterne tage et ansvar for en bygningsmasse, som langt fra er optimal alle steder.
Artiklen er en del af temaet Lederen.