23948sdkhjf

40 millioner i minus: Flere boliger skal få stadion-projekt til at hænge sammen

Økonomien i Roskildes nuværende stadion-projekt hænger ikke sammen med et minus på 40 mio. kr.

For et år siden pegede Roskilde Kommune på udvikleren FB Gruppen som den part, der skal stå for et nyt stadionbyggeri i Roskilde. 

Nu viser det sig, at økonomien ikke hængt sammen i projektet. Det skriver Roskilde Kommune på sin hjemmeside. 

- Vi har forsøgt med mange løsninger, men faktum er, at udvikler mangler 40 mio. kr. for, at projektet kan blive en realitet. Roskilde Kommune skal spare 125 mio. kr. på næste års budget. Derfor kan og vil Byrådet ikke udskrive en sådan check, og vi kigger nu på alternativer for at få økonomi i projektet, siger Roskilde kommunes borgmester, Joy Mogensen, i meddelelsen.

For at få enderne til mødes, så det bliver muligt at bygge et nyt stadion, skal der bygges yderligere en etage på syd-, vest- og nordfløjen af stadion, hvilket vil give flere boliger og dermed indtægter for en projektudvikler. 

En ekstra etage vil give mulighed for, at der kan anlægges ca. 190 ungdomsboliger og ca. 125 mindre familieboliger svarende til omkring 75 flere boliger end det hidtidige projekt. 

- Det ser svært ud
Forud for beslutningen om en ny lokalplan og udbud er gået mere end to år med udbud, udarbejdelse af lokalplaner og langstrakte forhandlinger siden byrådet i februar 2016 godkendte at gå ind i projektet. 

- Projektudvikler FB Gruppen og Roskilde Kommune har haft et konstruktiv samarbejde, men er nu enige om, at der ikke kan opføres et nyt stadion under de nuværende rammer. Nu skal det undersøges, om et højere stadion kan bygges i forhold til blandt andet ændret parkeringsforhold og skyggegener for naboer. Det er sidste forsøg, og det skal forsøges. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det ser svært ud, siger Joy Mogensen. 

Der går nu en ny lokalplansproces i gang. Det tager et år at udarbejde, og samtidig skal der foretages et nyt udbud efter lokalplanprocessen. Det vil tage minimum 1½-2 år, før en kontrakt på byggeriet kan underskrives.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109