23948sdkhjf

JCN Bolig færdig på sit første store projekt på Sjælland

En landsdækkende rammeaftale med Domea sikrede sidste år JCN Bolig selskabets første store projekt vest for Storebælt, Lupinhaven i Næstved. Nu melder entreprenørvirksomheden med base i vestjyske Vildbjerg så, at projektet er blevet afleveret. 

Lupinhaven omfatter tre punkthuse i fire etager med i alt 58 boliger. 36 familieboliger og 22 et-rums boliger med tilhørende fællesrum. Bygningerne fremstår med facader i gule mursten, indeliggende altaner og med fladt tag. Husene har centralt placeret trapperum med elevator. Der er etableret grønne områder samt 48 parkeringspladser. 

Projektet har ifølge JCN tidligere været udbudt blandet flere byggevirksomheder, der ikke har kunnet realisere det indenfor rammebeløbet. Efterfølgende gik JCN Bolig ind i processen via rammeaftalen med bygherren Domea. 

- Det er klart at Lupinvej byggeriet i Næstved er et godt udstillingsvindue for JCN Bolig på Sjælland og det er en reference hvor vi forventer at flere projekter bliver skabt i samarbejde mellem Domea og JCN Bolig, hvilket vi også er i gang med, blandt andet på Nordhavnen i København, skriver entreprenøren med henvisning til projektet Orienten.

JCN Bolig overtog i januar i år byggeriet af karrébebyggelsen Orienten i Københavns Nordhavn. Det skete efter, at den oprindelige entreprenør, Daurehøj Erhvervsbyg, gik konkurs i december sidste år. 

Færdiggørelseskontrakten på Orienten løber op i et lille trecifret millionbeløb. Projektet omfatter to hele karréer med 107 almene boliger samt erhvervslokaler og en børneinstitution. Byggeriet skal opføres efter DGNB standarderne.  

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157