23948sdkhjf

Maskinføreren har det sidste ord - med mindre chefen mener noget andet

Da Harry Andersen & Søn A/S skulle købe to nye læssemaskiner, valgte direktøren Komatsu

Ud fra devisen "en glad maskinfører er en effektiv maskinfører" overlader direktøren i mange tilfælde det endelige valg ved nye maskininvesteringer til maskinføreren. Men sådan er det ikke hos den midtjyske entreprenørvirksomhed Harry Andersen & Søn A/S. De har i foråret indkøbt to nye Komatsu læssemaskiner hos Scantruck, og her havde administrerende direktør Gorm Pedersen det afgørende ord.

- Jeg lytter selvfølgelig til, hvad maskinførerne har at sige omkring nye maskiner, men det sidste ord er mit. Vi arbejder med mange forskellige maskinmærker hver dag, og har således arbejdet med Komatsu i mange år. De nye læssemaskiner lever fuldt ud op til, hvad vi forventer af en moderne læssemaskine, og så var prisen den rigtige på de to maskiner, siger Gorm Pedersen i en pressemeddelelse.

Pris og relation til sælger
Harry Andersen & Søn A/S har hjemme i Grindsted ved Billund og beskæftiger 65 medarbejdere plus 15 indlejede. De har eksisteret siden 1935 og udfører alle opgaver inden for jord-, kloak- og betonentrepriser.

Vognparken bestående af et betydeligt antal læssemaskiner, dumpere, lastbiler, tromler samt gravemaskiner i alle størrelser. De nyeste indkøb er de to Komatsu læssemaskiner - en WA200-8 på godt 12 ton og en WA270-8 på knap 14 ton. Den første blev leveret i marts og den anden i april. De blev begge sendt i arbejde med det samme.

- Det blev Komatsu ud fra en kombination af pris og organisationen bag mærket. Hvis der skulle ske noget med maskinen, er det godt at vide, at der er en stor organisation bag, som ikke pludselig forsvinder. Jeg er meget prisfikseret, så både købsprisen og det samlede regnskab på maskinen i forhold til pris pr. kørt kilometer, brændstofforbrug, afskrivninger osv. skal give mening, før vi skriver under, forklarer Gorm Pedersen. og tilføjer:

- Vi har vurderet, at Komatsu er det rigtige valg, og samtidig har det betydning, at vi har en relation til sælgeren gennem cirka 20 år.

Komatsu WA200-8 arbejder i skrivende stund i Vejle, hvor den bidrager til nye udstykninger ved Kobbelvænget. Her er Anders Sørensen fast fører af maskinen, og selv om den er større end den maskine, han arbejdede med tidligere, så er han allerede blevet dus med sit nye redskab.

Den anden maskine, WA270-8 bidrager også ved nye udstykninger. Det sker ved boligområdet Mandelhaven ved Børkop mellem Vejle og Fredericia. Her er Morten Reinhold fører på maskinen.

Gode match
Begge maskiner har været på markedet i cirka to år, og det er især entreprenørerne, som har kastet deres kærlighed på maskinerne, lyder erfaringen fra key account manager Poul Erik Nielsen hos Scantruck A/S.

- Tilbagemeldingerne fra kunder understreger, at de er et perfekt match til branchen. Begge maskiner har hydrostatisk fremdrift, så alle føler sig hjemme i dem og kan køre med dem. De er "store" maskiner i forhold til deres effektivitet, men fysisk fylder de ikke så meget. Samtidig er de blevet opdateret på miljø, komfort og udsyn. De har begge Stage IV motorer, og der er lavt støjniveau både inde i maskinerne og omkring dem, forklarer han.
kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094