23948sdkhjf

International hæder til dansk udlejer

Dan Vorsholt fra GSV Materieludlejning kom pludselig i det internationale lys med prisen som Årets Navn i udlejningsbranchen i Europa

Han var nærmest i chok, da han sad til middag sammen med 330 andre udlejningschefer fra hele Europa. Anledningen var ERA, European Rental Associations årsmøde i Madrid, og Dan Vorsholt var ganske vist blevet spurgt, om han nu kom til arrangementet, men han hæftede sig ikke nærmere ved noget, før han under klapsalver blev bedt om at stille på podiet til overrækkelsen af prisen "Årets Navn i Udlejningsbranchen" i Europa.

Taget på sengen
- Jeg blev taget fuldstændig på sengen. Jeg anede virkeligt intet, og jeg synes da, det var i orden at de ringede for at få styr på, hvor mange der nu kom til årsmødet. Jeg hæftede mig overhovedet ikke ved noget, men blev da rigtig glad for opmærksomheden, siger han i telefonen til Licitationen Byggeriets Dagblad på vej til lufthavnen i Madrid for at flyve hjem.

Første dansker
Ingen danskere har tidligere fået prisen, og set i internationalt lys, er Danmark som udlejningsmarked ikke ret stort:

- Derfor er det jo ekstra glædeligt. Og prisen gives jo, fordi vi har udvist en pæn vækst, som har været vedholdende, og vi har arbejdet med at konsolidere markedet for udlejning i Danmark, siger han, og tilføjer, at en stor del af hæderen jo skal tilskrives de dygtige mennesker der arbejder i GSV Materieludlejning.

- Det er dejligt, at GSV Materieludlejning nu bliver lidt mere kendt på den internationale scene, siger han i erkendelse af, at GSV Materieludlejning jo faktisk er ved at være et stort firma, og derfor også har brug for internationale relationer. Det betyder dog ifølge Dan Vorsholt ikke at fokus ændres i forhold til det danske marked.

Mere international
At han er godt tilfreds med at GSV Materieludlejning bliver mere kendt udenfor Danmark, kan have flere årsager. Han siger det ikke, men der jo kunne være internationale spillere, som godt kunne tænke sig en god luns af det danske, og måske også det skandinaviske udlejningsmarked. Hvorvidt det kan være interessant for GSV Materieludlejnings ejere, kan man kun gisne om, men væksten skal jo sikres på den ene eller den anden måde. Og med et modent opsving, som flere taler om, er ved at flade ud, kan det være nødvendigt at se se sig om efter nye markeder, hvis man vil fastholde sin vækstrate.

Omvendt er det godt at være kendt udenlands, hvis man selv går med tanker om at ekspandere udenfor landets grænser - eksempelvis i det øvrige Skandinavien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11