23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Frøslev Træ og DP ventilation

Frøslev Træ
Martin L. Petersen, som er direktør for Frøslev Træ, fylder 30 år torsdag 16. maj. Han har været direktør for Frøslev Træ i de sidste otte år.

Frøslev Træ regnes for at være blandt landets største spillere indenfor træbranchen. De beskæftiger i dag ca. 115 medarbejdere.

Frøslev Træ er samtidig en virksomhed i fremgang: De handler kun med FSC- og PEFC-certificeret træ og har fokus på, at bæredygtigt produceret træ er klimavenligt, miljøvenligt og samtidig et konkurrencedygtigt byggemateriale.

DP ventilation
Flemming Sall, vvs-tekniker, er ansat som afdelingschef hos DP ventilation a/s i Aarhus. Han kommer fra en stilling som projektchef hos OX3 Ventilation A/S i Valby.

Flemming Sall er oprindeligt uddannet vvs-tekniker og har mere end 25 års erfaring fra vvs- og ventilationsbranchen. Han kommer fra stillinger hos blandt andet Aarsleff, YIT, Glenco, Wicotec Kirkebjerg og senest OX3 Ventilation, hvor han var projektchef med ansvar for service- og entrepriseopgaver.

Hos DP ventilation a/s bliver Flemming Sall ansvarlig for den daglige ledelse og drift af Aarhus-afdelingen, som har en række store ventilationsprojekter i ordrebogen.

Pris
Nick Pedersen, ny-udlært elektriker, modtager DI Vendsyssels lærlingepris 2019.

Nick Pedersen er færdig med sin læretid som dele-lærling hos MAN Energy Solutions, Mariendal Electrics samt Soft & Teknik og kan nu med stolthed skrive endnu en titel på CV’et, der også omfatter at have modtaget Fagets Medalje i januar.

De tre virksomheders baggrund for i fællesskab at uddanne en dele-lærling var at give den specialiserede virksomhed mulighed for at kunne løfte et uddannelsesansvar.

På foranledning af MAN Energy Solutions så denne uddannelsesform dagens lys i 2015. En form som tiltalte Nick, og en han til ansættelsessamtalen gik meget målrettet efter. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127