23948sdkhjf

Bravida foretager fjerde opkøb på fire måneder

Teknikentreprenøren får et halvt hundrede nye medarbejdere efter endnu et opkøb

Buchreitz A/S i Kolding får æren af at være Bravida Danmarks fjerde opkøb siden årsskiftet. Det oplyser Bravida i en pressemeddelelse. 

El-installationsvirksomheden Buchreitz blev grundlagt i 1994 og udfører service og projektopgaver i lokalområdet samt avancerede tekniske opgaver og energirådgivning. I 2018 havde firmaet en omsætning på ca. 41 mio. kr. 

Bravidas opkøb siden 2017

2017 : JPE Holding (cirka 100 medarbejdere) og installationsaktiviteterne i Sensa (8 medarbejdere)

2018 : Electric Viborg (cirka 30 medarbejdere), P. Hermansen (38 medarbejdere)

2019 : Insight Building Automation (22 medarbejdere), Cura VVS (cirka 60 medarbejdere), H. Helbo Hansen (75 medarbejdere), Buchreitz (45 medarbejdere).

Samtlige af Buchreitz’ 45 medarbejdere og de tre ejere Brian Rasmussen, Søren Buchreitz og Jesper Johansen fortsætter i deres nuværende roller med direktør Brian Rasmussen som ansvarlig for aktiviteterne. 

Fire opkøb på fire måneder
Opkøbet er Bravidas første opkøb i Region Syddanmark i år, men er det fjerde alene i år. Siden årsskiftet har den svenskejede teknikentreprenør også købt Insight Building Automation, CURA VVS og H. Helbo Hansen. 

- Opkøbet er en naturlig udvikling for Bravida Danmark, som et led i vores strategi frem mod 2020. Med overtagelsen af Buchreitz styrker vi vores tilstedeværelse både på el-service, -teknik og -entreprise i trekantområdet, siger regionsdirektør i Bravidas Region Syd, Jørn Tønnes, i en pressemeddelelse. 

Overtagelsen af Buchreitz skete pr. 1. april 2019, og integration over i Bravida sker senere i 2019. I praksis betyder det, at virksomheden forsætter på uændrede vilkår under nuværende navn indtil videre. 

Buchreitz A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 20,08 18,67
Resultat før finansielle poster 3,96 3,53
Resultat før skat 3,97 3,50
Årets resultat 3,09 2,69
Aktiver 13,16 11,74
Egenkapital 5,80 5,41
Gns. antal beskæftigede medarbejdere 46 38
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2108.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11