23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Deas, Outrup Vinduer & Døre og Niras

Deas
Lars Hvidsteen er tiltrådt som ny kundechef i Deas. Lars skal sikre et optimalt samarbejde med Deas’ kunder og bidrage til vækst i kundeporteføljen af private investorer samt andelsbolig- og ejerforeninger.

Lars har i de sidste 16 år arbejdet med ejendomsudvikling og salg. Han kommer fra en stilling som erhvervsmægler i Absalon & Co., hvor han har haft ansvaret for udvikling, håndtering og konstruktion af store ejendomsprojekter særligt i København K. Lars har i sit arbejde haft et tæt samarbejde med store internationale brands, som han har hjulpet med at etablere og udvikle sig i Danmark.

Outrup Vinduer & Døre
Johny Mikkelsen, 45 år, er ansat som driftsleder hos Outrup Vinduer & Døre. Her skal han kvalitetssikre, sætte effektivitetsmål og lede afdelingerne, der blandt andet står for varemodtagelse og glas samt læsningen af virksomhedens vinduer og døre.

Johny har en baggrund som akademiøkonom i logistik og kommer senest fra en stilling som produktionsleder hos Idealcombi A/S.

Udover ledererfaring fra en række stillinger har Johny en grundlæggende lederuddannelse.

Niras
Andrew Ferguson Dunn, 48 år, er udnævnt til forretningschef i Niras med ansvar for Byggeri, Design Midt i Aarhus, der tæller 130 rådgivere og leverer ydelser inden for projektering i byggeri vest for Storebælt.

Andrew Ferguson Dunn har et indgående kendskab til Niras’ forretning ikke mindst på grund af sine 18 år i firmaet, hvoraf de seneste fire år har været som en del af forretningsledelsen som teamchef og projektdirektør.

Forretningschefen har tætte kunderelationer til markedet som ’trusted adviser’ med ikon-projekter på cv’et som Copenhagen International School i Nordhavnen i København, Lego Campus i Billund og store datacentre rundt om i Danmark.

Andrew Ferguson Dunn er født i England og uddannet på Coventry University. Han kom til Danmark i 1994, hvor han de første to år måtte koncentrere sig om at lære dansk på sprogskole og tjene penge som arbejds- og havemand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188