23948sdkhjf

MT Højgaard, Hoffmann og C.C. Contractor i spil til universitetsbyggeri

Bygningsstyrelsen har prækvalificeret C.C. Contractor, Hoffmann og MT Højgaard til at byde på hovedentreprisen på Science & Innovation Hub til Aalborg Universitet. 

Byggeriet, som bliver på 8.500 kvm, har et samlet budget på 200 mio. kr. 

De tre er udpeget på baggrund af ansøgninger i prækvalifikationen om hovedentreprisen på projektet.   

Entreprenørerne kan nu afgive bud på opførelsen af det forskningsbyggeriet med den nyudviklede samarbejdsmodel New Partnerring – Hovedentreprise. 

En særlig incitamentsstruktur
Modellen indebærer blandt andet en budgetmodel, der adskiller håndværkerudgifterne fra entreprenørens fortjeneste og en incitamentsstruktur, hvor entreprenøren kan øge sin samlede fortjeneste til næsten det dobbelte, hvis der leveres på fastsatte succeskriterier. 

På grund af den særlige samarbejdsform er fokus i udbuddet også en smule anderledes end sædvanligt. Selvom udbuddet indeholder en priskonkurrence, handler det i ligeså høj grad om at finde den rigtige samarbejdspartner, snarere end at alle dele af projektet skal afklares og aftales i tilbudsfasen. Der vil fx ske en grundigere analyse af tilbudte nøglepersoner, hvad angår både faglige kvalifikationer og personlige kompetencer gennem en såkaldt adfærdsindikation. 

Endelige deadline ligger i maj
Fristen for at afgive indledende bud er den 10. april 2019, hvorefter Bygningsstyrelsen forventer at afholde forhandlingsmøder med hver af de tre entreprenører. 

På baggrund af forhandlingsmøderne vil de tre forventeligt skulle aflevere et sidste og bedste bud 29. maj 2019. 

Byggeriet af Science & Innovation Hub forventes at gå i gang i efteråret 2020 efter projektudvikling og færdigprojektering i fællesskab med entreprenøren, så forskere og studerende kan rykke ind i de nye lokaler på Aalborg Universitet i 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.359