23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyt fra Hundsbæk & Henriksen, Lintrup & Norgart, Lea Ejendomspartner, Gamborg Byg og Earmark

Hundsbæk & Henriksen
Jørgen Hangel, civilingeniør, er ansat som salgschef hos Hundsbæk & Henriksen A/S.

Jørgen kommer med mere end 25 års erfaring inden for både udvikling, projektsalg, formidling og ledelse, ligesom han underviser på bl.a. Aarhus Universitets ingeniøruddannelser.

Lintrup & Norgart
Niels Jørgensen, cand. jur., er tiltrådt som formand efter syv år i bestyrelsen for den københavnske mæglervirksomhed Lintrup & Norgart A/S. Niels Jørgensen er ansat i Lego-koncernen som Vice President og landechef for Frankrig, Spanien og Portugal. Tidligere var han gennem flere år topchef for spiludvikleren IO Interactive, der blandt andet står bag det millionsælgende Hitman-spil.

Mikkel Primdal Kæregaard, partner og bestyrelsesformand i advokatvirksomheden Horten, er indtrådt i bestyrelsen for Lintrup & Norgart A/S.

LEA Ejendomspartner
Lars Ismiris, 52 år, er amsat som direktør i LEA Ejendomspartner A/S.

Han kommer fra en stilling som forretningsdirektør i et datterselskab under Expedia-koncernen, hvor han har arbejdet med forretningsudvikling og digital transformation indenfor både B2B og B2C. Han har desuden tidligere været bl.a. chefkonsulent hos Ernst & Young og undervist i økonomistyring på Copenhagen Business School. Derudover er Lars uddannet cand.merc. og MBA, og har i tillæg til det en uddannelse som ejendomsmægler og valuar samt erfaring fra ejendomsbranchen.

Gamborg Byg
Anette Lisbeth Jensen er udtrådt som formand for bestyrelsen hos Gamborg Byg ApS (kilde: CVR).

Earmark
Bjørn Berthelsen er indtrådt i direktionen hos Earmark ApS (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111