23948sdkhjf

Lokal entreprenør skal opføre Nama Parken i Nørre Snede

Næste skridt er taget omkring opførelsen af Nama Parkens 26 lejligheder i Nørre Snedes bymidte.

Selskabet bag projektet, Nørre Snede Byinvest ApS, oplyser, at det netop har indgået aftale med EMR, Murer& Entreprenør, der skal opføre byggeriet i totalentreprise. EMR har hovedkontor i Nørre Snede.

- Vi har været i dialog med flere entreprenører. Vi vurderede, at vi fik både det bedste tilbud og den bedste dialog om byggeriets endelige udformning med EMR – og så er det jo ekstra glædeligt, at det faktisk er en lokal entreprenør med hovedsæde her i byen, siger Ole Nørgaard Andersen, som er bestyrelsesformand for Nørre Snede Byinvest.

Han tilføjer, at detaljer omkring lejlighedernes udformning og præcise pris kan komme plads nu, hvor aftalen med totalentreprenøren er i hus. 

Selv om der hidtil kun har ligget nogle foreløbige skitser samt arkitekternes plantegninger, er omkring halvdelen af lejligheder allerede afsat. Nye mere virkelighedstro visualiseringer vil ligge klar i slutningen af januar. 

Nørre Snede Byinvest forventer fortsat, at byggeriet af begge punkthuse kan igangsættes i foråret 2019. 

Boligselskabet bygger også på Nama-grunden
Nama-byggeriet ligger på en del af et cirka 12.000 kvm stort tidligere industriområde i Nørre Snedes centrum, Nama-grunden, som har taget navn efter en tidligere maskinfabrik på området. 

De 26 lejligheder får størrelser på 66-161 kvm, og det er nu også fastlagt, at hver bolig derudover får et oplagsrum i kælderniveau. Lejlighederne udbydes som ejerlejligheder, og en del købes af investorer med udlejning for øje. 

Museum Midtjylland gennemførte i første del af december udgravninger både på Nama-grunden og på nabogrunden mod nord på Vinkelvej. Der blev ikke fundet andet end nogle få potteskår, og arkæologerne har nu frigivet grundene til byggeri. 

Det gælder ud over Nama-projektet også for det projekt med 21 almene tæt-lav boliger, som boligselskabet Domea vil opføre på den østlige del af grunden og på grunden på Vinkelvej.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109