LICITATIONEN MENER: Klimasikring er en brandvarm kartoffel - og nu skal der penge på bordet
Af Klaus Tøttrup
Klimasikring er en af de helt varme kartofler i denne tid, hvor der hver og hver anden dag udsendes stormvarsel med risiko for forhøjet vandstand.
Flere steder i landet har kommuner og borgere arbejdet tæt sammen om at sikre de mest udsatte steder. Det har dæmmet nødtørftigt op for vandmasserne og sikret de mange kystnære boliger mod de værste oversvømmelser - og forsikringsselskaberne har sparet en hel del penge.
Problemet er, at de mange punktvise stormflodssikringer i form af dige-renoveringer, watertubes og sandsække netop kun er punktvise.
Når der klimasikres ét sted, ja, så flytter man ofte blot problemet til et andet sted. Det har man gennem årene måtte erfare i forhold til den generelle kystsikring.
Derfor er der brug for en overordnet, national klimasikringsplan. En plan, hvor der er fortaget prioriteringer og som anviser konkrete løsninger. Og som - ikke mindst - tager stilling til finansieringen af de meget store investeringer, der skal til for at sikre mod stormflod.
Det er netop de meget store investeringer, som hidtil har holdt politikerne fra helhjertet at gå ind i problematikken. Men den varme kartoffel er nu så skoldhed, at en konkret klimasikringsplan meget gerne må blive en del af regeringsgrundlaget efter valget.
Og det haster. 50 års eller 100 års hændelserne ser nemlig ud til at blive til 5 års og 10 års hændelser.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
