23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Hjælp dig selv ved at hjælpe de unge til at søge job i byggeriet

Mens det halter slemt med konkrete politiske initiativer, som kan afhjælpe manglen på arbejdskraft i byggeriet, så er der mere fokus på problematikken i den nye rapport fra de økonomiske vismænd.

Det er der naturligvis fordi de økonomiske vismænd har set skriften på væggen; at manglen på arbejdskraft kan skabe en voldsom overophedning af økonomien. Grimme ord som flaskehalse og lønglidning trænger sig på og kan i yderste konsekvens tvinge politikerne til at gribe ind og hælde koldt vand på opsvinget.

Til gengæld kan vismændene foreløbig være helt rolige i forhold til risikoen for, at de begyndende flaskehalsproblemer vil medføre øgede priser på byggeriets ydelser. Dertil er konkurrencen fortsat nådesløs blandt såvel rådgivere som udførende.

Både skattelettelser, arbejdskraft fra udlandet og ny teknologi kan være med til at løse manglen på arbejdskraft.

På sigt gælder det dog for virksomhederne om at være med til at gøre det interessant for de unge at søge til byggeriet. Sådan er det ikke i dag.

Selvom erhvervsskolerne gør meget for at tiltrække de unge, så er frafaldet stadig meget stort.

Og når opsvinget ad åre afløses af en aktivitetsnedgang, så forsvinder en stor del af den kvalificerede arbejdskraft i byggeriet til andre brancher - og mange kommer ikke tilbage. Så det er nu, byggeriet skal have fat i de unge, hvis man vil have tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft fremover.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109