23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Risikoafdækning er bedre end tillid i et hårdt presset marked

Efter en konkurs kan man naturligvis altid diskutere, om en virksomhed har været drevet sundt og fornuftigt. For var den blevet det, så var den vel ikke gået konkurs!

Det vanvittige paradoks i byggeriet lige nu, sætter på flere punkter den argumentation ud af spillet. Trods voldsom aktivitet må flere ellers veldrevne virksomheder nemlig dreje nøglen.

Trods høj aktivitet er konkurrencen om opgaverne ubønhørlig hård. Samtidig udskyder virksomhederne betalingerne, og det har skabt en kædereaktion af likviditetsproblemer i branchens virksomheder.

Alle skylder alle penge og for at holde virksomheden flydende kaster mange sig ud i det næste projekt for at hente et forventet overskud, så der kan komme styr på likviditeten. For man kan jo helle ikke bare sidde med produktionsapparatet og ikke bestille noget.

Hjulene skal holdes i gang.

De store likviditetsudfordringer i byggeriet er blevet et livstruende problem for ellers veldrevne virksomheder med styr på tingene.

I virkeligheden handler det om risikoafdækning. Det er bare uhyre vanskeligt i byggeriet, hvor man ofte ikke på forhånd kender sine samarbejdspartnere og hvor konkurrencen stort set kun handler om pris.

Derfor er der lige nu al mulig grund til at kigge hinanden efter i kortene og overholde de aftalte betalingsfrister.

Kontrol er bedre end tillid. Især hvis tilliden svigtes.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126