LICITATIONEN MENER: Krav om lærepladser drukner i byrdebøvl og er en klar ommer.
Mon der har været en ansvarlig voksen til stede, da regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti forleden aftalte at sænke beløbsgrænsen for, hvornår offentlige udbud er omfattet af krav om lærepladser? Det har der tilsyneladende ikke. For en værre omgang symbolpolitik skal man lede længe efter.
Virksomheder skal nu oprette praktikpladser ved statslige udbud helt ned til fem millioner kr. I dag er grænsen ti millioner kr. Og den uigennemtænkte manøvre rammer især de små virksomheder, der i forvejen uddanner masser af lærlinge.
De mindre virksomheder i bygge- og installationsfagene er faktisk helt i front med at oprette lærepladser og langt hovedparten af den offentlige aktivitet på byggeområdet er allerede i dag omfattet af klausuler om lærlinge.
Nu har politikerne skabt et nyt byrdebøvls-monster, hvor virksomhederne ikke kun skal dokumentere, at de har lærlinge ansat. Fremover skal de også dokumentere, at de har lærlinge med på konkrete opgaver.
Som udgangspunkt er målet med at sænke beløbsgrænsen for, hvornår man skal have lærlinge, når man arbejder for det offentlige, naturligvis at få flere opgaver til at være omfattet af en lærlingeklausul.
Kravet vil formentlig kun medføre marginalt flere aktiviteter. Og sammenholdt med, at man påfører virksomhederne flere administrative byrder, så er det på godt dansk en ommer. Helst med det samme.
Artiklen er en del af temaet Lederen.