23948sdkhjf

Jönsson opfører boliger til 145 mio.

Projektet er udviklet af ELF Development

Jönsson gør klar til opførelsen af 85 lejligheder og et erhvervslejemål i Herlev.

Byggeriets placering tæt på en meget trafikeret vej kræver særligt fokus på logistisk planlægning i forhold til sikkerhed og modtagelse af leverancer.

Projektet "Frimærket", der opføres i totalentreprise, er udviklet af ELF Development og koster 145 mio. kr. Projektet bliver til i samarbejde med ingeniør ÅF Buildings Denmark og Oliver Grundahl Architecture.

Bebyggelsens friareal er hovedsageligt placeret over et parkeringsanlæg. Der skal i forbindelse med byggeprojektet udføres ny trappe/trampe til eksisterende tunnel. På terrænniveau mod Herlev Ringvej placeres en mindre butik.

Byggeriets placering tæt på den trafikerede vej stiller særlige krav til den logistiske planlægning. Jönssons projektledere har derfor i projekteringsfasen været dybt involveret i planlægningen af udførelsen.

Arkitektonisk variation
Mod Herlev Ringvej har bebyggelsen variation i højde samt forskydning i plan. Mod Hyrdindestien fremstår bebyggelsen som et mindre punkthus. Der arbejdes med skift af mursten samt markering af indgangspartier.

Dermed får bebyggelsen et arkitektonisk udtryk som værende sammensat af flere mindre ejendomme.

- Det er en stor og spændende sag, som passer godt til vores kernekompetencer i Jönsson. Vi er rigtig glade for at være del af projektet, ikke mindst fordi vi er en del af et stærkt team, som gennem tæt fagligt samarbejde skal skabe nye moderne rammer for 85 familier, siger Dennis Evensen, projektchef i Jönsson Entreprise A/S.

Byggeriet afsluttes medio 2020.

brahe

Projektet

Projektet består af

  • en boligbebyggelse på mellem fire og otte etager mod Herlev Ringvej med et tilhørende erhvervslejemål.
  • et parkeringsanlæg delvist på terrænniveau og delvist som kælder
  • en mindre boligbebyggelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125