23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Rebild Kommune, KPK Døre og Vinduer, Sweco, Jakon, Dalux, HH Tømrer- og Snedkerentreprise og Krone Byg

Rebild Kommune
Maibrit Lykkegaard, 38 år, tiltræder 1. december som chef for Center Plan, Byg og Vej i Rebild Kommune. Maibrit er diplomingeniør og kommer fra en stilling som konstitueret chef for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune. Hun har flere års ledererfaring og et grundigt kendskab til området.

KPK Døre og Vinduer
Tommy Jensen, 54 år, er ansat i en nyoprettet stilling som produktionstekniker hos KPK Døre og Vinduer i Nykøbing Mors. Her skal han primært stå for udvikling og optimering af digitale løsninger i produktionen samt sikring og forbedring af det produktionstekniske flow, herunder løbende implementering af Lean.

Tommy Jensen er uddannet produktionsingeniør og kommer fra en stilling hos vindues- og dørproducenten Idealcombi. Han har desuden tidligere været logistikchef hos Rationel Vinduer.

Sweco
Lone Jacoby er ansat som tilbudskoordinator/projektlederassistent i Facilities Management i København. Lone er uddannet inden for kommunikation fra Københavns Universitet og har erfaring som projektkoordinator. 

Nikolaj Rimmer Bagge er ansat som specialist inden for CTS i Facilities Management i København. Nikolaj har erfaring med CTS fra tidligere ansættelser og har arbejdet som projektleder og med byggeteknisk rådgivning i mange år. 

Jørgen Skødt Jørgensen er ansat som byggeleder i Byggeri København. Jørgen er uddannet VVS-tekniker og Gas, Vand- og Sanitetsmester i 1989. Han kommer fra en stilling som projektleder/serviceleder hos Caverion og har tidligere bl.a. været hos Blikkenslager-Svendenes A/S.

Bjørn Bernes er ansat som VVS-ingeniør i Aalborg. Bjørn er netop uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet. 

Teis Saaeby Harndahl er ansat som elingeniør i Aalborg. Teis er uddannet elektriker og har senest været ansat hos BE-installationer, som afdelingsleder i Frederiks El. 

Frank Aavard er ansat som elingeniør i Viborg. Frank er uddannet elinstallatør og har arbejdet som selvstændig rådgiver inden for elinstallationer og automatik.

Jakon
Teddy Pedersen og Simon Vinstrup Pettersen er trådt ind i bestyrelsen hos Jakon A/S (kilde: CVR).

Dalux
Torben Dalgaard er indtrådt som administrerende direktør samt i bestyrelsen hos Dalux ApS, mens Bent Larsen Dalgaard er trådt ud af direktionen. Bent Larsen Dalgaard er samtidig indtrådt som bestyrelsesformand, ligesom Jesper Hart-Hansen er trådt ind i bestyrelsen (kilde: CVR).

HH Tømrer- og Snedkerentreprise
Henrik Jøker Høj er fratrådt som administrerende direktør hos HH Tømrer- og Snedkerentreprise ApS (kilde: CVR).

Krone Byg
Mark Seppo Bonde er trådt ud af direktionen hos Krone Byg ApS (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125