23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Løn og produktivitet skal følges ad

Når lønnen stiger, skal det i en sund økonomi gerne være udtryk for, at produktiviteten i virksomheden stiger. Det kan forsvare, at lønnen går op.

Det er så spørgsmålet, om det altid er tilfældet i den danske byggesektor, for en del af forklaringen skal nok findes i, at der er så travlt, at der er mangel på arbejdskraft. I hvert fald af den kvalificerede slags. Det giver lønpres, og det er farligt for virksomhederne, for omkostningerne stiger uforholdsmæssigt, hvis der for alvor kommer pres på lønnen.

Det kan godt være, at medarbejderne kan løbe stærkere, og at de kan få lidt mere i lønningsposen for at gøre det. Men der er et punkt, hvor travlheden bliver for dyr, og det er også en af forklaringerne på, at nogle virksomheder selv i gode tider må bukke under.

Man kan også diskutere, hvor meget håndens arbejde skal koste i forhold til højtuddannedes arbejde, men det er mere en politisk diskussion. Det kan i Danmarks tilfælde ses som et resultat af, at man har opprioriteret håndens arbejde i de senere år, men den mere nærliggende forklaring er nu nok, at vi befinder os i en højkonjunktur, hvor der mangler hænder, og at det presser lønningerne i vejret.

Det skal stadig være sådan, at man kan få noget ekstra, hvis man løber stærkere, men det er vigtigt at virksomhederne bevarer overblikket og ikke lader det løbe af sporet, for så er det, at økonomien kan komme under pres.

Positivt er det dog, at en økonomisk optur også giver plads til lidt mere i lønningsposen, også selv om konkurrencen fortsat er hård.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11