23948sdkhjf

Swedoor smider 200 håndværkere på skolebænken

I foråret lancerede dørproducenten Sweedoor en såkaldt håndværkerklub, der opgraderer håndværkere til certificerede dørmænd.

Siden lanceringen har 200 håndværkere meldt sig til, og de er nu klar til skolebænken. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Tømrerne skal nu uddannes og have særlig indsigt i vores produkter som certificerede dørmænd, så de har de bedste forudsætninger for at kunne rådgive deres kunder i dagligdagen, siger Peter Sejling, salgsdirektør i Nordeuropa hos Swedoor Danmark.

Første kursus vil blandt andet bestå af en introduktion til Swedoor og virksomhedens produkter. Håndværkerne vil desuden blive præsenteret for den seneste viden inden for branchen og få et særligt indblik i kommende nyheder på dørfronten.

Lokale ambassadører

Foruden halvårlige kursusrækker kommer uddannelsen i håndværkerklubben også til at tælle fabriksbesøg samt faste kontaktpersoner og lokal markedsføring gennem Swedoor.

Samlet set skal det bidrage til, at håndværkerne kan fungere som ambassadører for Swedoor, når de besøger kunderne. Og den særlige viden, de har fået gennem kurset, tror man på vil gavne kunderne:

- Vi oplever, at mange danskere foretrækker at spørge deres lokale håndværker til råds om det rigtige valg af døre til hjemmet. Byggeriet bliver – som mange andre brancher – mere og mere specialiseret, og vi vil gerne understøtte både forbrugere og håndværkere endnu bedre, fortæller Peter Sejling.

Første kursusrække afholdes i november og vil bestå af i alt fem kurser rundt omkring i landet. Det er fortsat muligt at melde sig som dørmand i den kommende periode

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11