23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Tscherning, TK Development, Dansk Byg, Dines Jørgensen & Co. og KC Murerservice

Tscherning
Klaus Bodilsen, 58 år, kan i dag fejre 25 års jubilæum i G. Tscherning A/S, hvor han har været medejer siden 2003.

Klaus søgte egentlig ind på handelsskolen, men endte som udlært tømrer i 1981. Han gør stadig gerne tingene analogt, og kunne uden problemer lave et kundetilbud i hånden, hvis computersystemet gik ned. Også efter et kvart århundrede, hvor han sammen med Søren Tscherning har opbygget G. Tscherning A/S til en af de større spillere i nedrivnings- og anlægsbranchen.

Et otte kvadratmeter stort kolonihavehus i den absolut mest tvivlsomme ende af Sydhavnen, var i starten rammen om virksomheden, og forretningen havde mest af alt været baseret på maskinudlejning. Klaus havde dog allerede dengang en klar ide om at det i virkeligheden var menneskerne inde i maskinerne, der var noget værd.

Det blev begyndelsen på en lang årrække med nedrivnings- og renoveringsprojekter i enhver afskygning.

TK Development
Søren Kempf Holm, 53 år, er ansat som CEO i TK Development A/S.

Søren er uddannet produktionsingeniør med videreuddannelse på Copenhagen Business School. Den jobmæssige karriere spænder bredt, og seneste jobs har været produktionsdirektør i Topdanmark A/S og siden 2015 CEO i Topdanmark Ejendom A/S.

Dansk Byg
Henrik Bartels Petersen er indtrådt i direktionen hos Dansk Byg ApS i stedet for Jacob Nikolajsen (kilde: CVR).

Dines Jørgensen & Co.
Hans Henrik Linde er trådt ud af bestyrelsen hos Dines Jørgensen & Co. A/S (kilde: CVR).

KC Murerservice
Mikkel Lykkegaard Meyerhoff er indtrådt i direktionen hos KC Murerservice ApS (kilde: CVR). 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141