23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Hold fast på dine folk, før konkurrenterne napper dem

Den hektiske aktivitet i byggeriet får virksomhederne til desperat at skrige efter kvalificeret arbejdskraft. Men midt i bestræbelserne på at rekruttere ny arbejdskraft må du ikke glemme at passe godt på dine dygtige medarbejdere, som er med til at skabe resultater i virksomheden.

Når efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft stiger, så er der nemlig også stor sandsynlighed for, at andre virksomheder forsøger at rekruttere dine medarbejdere.

Nogle vil måske hævde, at der er uskrevne regler om, at man ikke går på strandhugst efter medarbejdere hos kollegerne/konkurrenterne.

Men sådan er det ikke. Dine dygtige medarbejdere får helt sikkert tilbud andre steder fra - og hvis du vil holde på dem, så er det nu du skal gøre en aktiv indsats for at sikre, at de bliver hos dig. Også selvom du lægger meget energi i at rekruttere nye medarbejdere. Og måske har du selv et par følere ude for at trække dygtige medarbejdere til fra konkurrerende virksomheder.

Lige nu er der flere virksomheder som tilbyder folkene på byggepladsen at blive ansat på funktionærlignende vilkår og blandt lederne på kontorerne er der flere medarbejdere som får tilbudt medejerskab og bonusordninger. Alt sammen for at holde fast på de dygtige medarbejdere.

Hvad gør du?

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

4.219