23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Sweco og Moe

Sweco
Anders Hejnfelt er udnævnt til fagchef for konstruktioner hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco.

Han skal i den nye rolle drive og koordinere udviklingsaktiviteter for konstruktioner, samt være fagligt fyrtårn indenfor anvendelsen af Kon-Bim.

Mikkel Andersen er udnævnt til fagchef for Facilities Management, HVAC hos Sweco. Han vil med sin høje faglighed, engagement og stærke samarbejdsevner have den primære opgave sikre, at alle vores kunder på tværs af afdelinger og geografier får den samme stærke kvalitet af Swecos TI-ydelser.

Brian Sylvest er desuden ansat som byggeleder i Glostrup. Brian er uddannet vvs-montør og har blandt andet været hos Hoffmann og Wicotec Kirkebjerg.

Han skal indgå i installationsteamet på Niels Bohr Bygningens projektkontor.

Moe
Moe Rådgivende Ingeniører har ansat Louise Hougaard som afdelingsleder | Bygherrerådgivning hos Byggeri i Aarhus.

Hun er uddannet konstruktionsingeniør og har 17 års erfaring, de seneste syv år som bygherrerådgiver hos Rambøll. Louise skal i Moe bidrage til videreudvikling af fagligheden og markedet omkring bygherrerådgivning i Aarhus.

MOE Rådgivende Ingeniører har ligeledes ansat Claus Børresen som seniorfagingeniør | Bygnings-el hos Byggeri & Design i København.

Claus Børresen er uddannet elinstallatør og har 33 års erfaring, de seneste 31 år som seniorrådgiver hos Sweco Danmark A/S.

Han skal i Moe bidrage med sin solide erfaring med alle typer elinstallationer i rollen som stærk faglig sparringspartner på el opgaver, og skal desuden varetage rollen som fagleder på større byggeriopgaver.

Derudover er Ulrik Kruse Pedersen ansat som seniorfagingeniør | HVAC hos Byggeri i Vordingborg.

Ulrik Kruse Pedersen er uddannet civilingeniør og har ni års erfaring, alle årene som ingeniør hos Orbicon A/S.

Udover traditionel projektering af vvs, ventilation samt energi og indeklima betragtninger, ligger hans fokus på koordinering af installationer og grænseflader på tværs i projekterne.

Ulrik Kruse Pedersen er uddannet dgnb-konsulent for kontorbyggeri, institutioner og etageejendomme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126