23948sdkhjf

Kæmpen Kuma kaprer København

Kengo Kuma er blevet en levende legende i både japansk og europæisk arkitektur. Gennem mere end 30 år har han hyldet naturens egne byggematerialer – og har med sit intime forhold til lys og vand nu også vundet det prestigefyldte Vandkulturhus på Papirøen i København

Han er vandets, lysets og naturmaterialernes arkitekt.

Med stor indlevelse i ikke mindst omgivelserne har arkitekten Kengo Kuma formået at være tro mod ældgamle japanske traditioner og en bygningsarv, der var i fare for at blive glemt.

Som han siger: Menneskets forhold til træ er som til en gammel ven.

Samtidig kan han med stor musikalitet fornemme, hvad vestlige storbyer trænger til. Og det kunne meget passende være mere natur, mere ro i husenes linjer - samt ikke mindst fordybelse.

Kuma er et verdensnavn, og det mærkes tydeligt i det store auditorium på Arkitektskolen i København, hvor den 64-årige stjernearkitekt kom forbi denne sommer, i anledning af sit nyeste prestigeprojekt, Vandkulturhuset på Papirøen, ved hovedstadens havnefront.

Her holdt han et meget billedbårent foredrag om sine bygningsværker, som han siden 1990 med sin tegnestue Kengo Kuma & Associates har stået i spidsen for. Og vi kommer hele verden rundt, men ikke mindst til Japan, hvor kulturcentret Asakusas lodrette trælameller indrammer en moderne glasfacade. Nyt og gammelt i ét, hvilket måske også er den tilgang, der betød sejr for tegnestuen, da H. C. Andersens hus i Odense skulle nytænkes.

Tilbage til det oprindelige
Og der er på én gang noget fraværende og nærværende over japaneren i den hvidstribede habit og den sorte T-shirt. Tøjet gnistrer og skiller sig ud på den helt rigtige boheme-facon, forstærket af de sorte mokkasiner i bare fødder, her midt i den historisk lange danske hedebølge.

De mange hundrede tilhører, heraf selvfølgelig mange studerende, lytter nærmest andægtigt til vandets og lysets mester, der gennem næsten tre årtier blandt meget andet har stået for en genrejsning af den oprindelige japanske arkitektur, med et nutidigt touch og fornyet respekt for naturmaterialer og de omgivelser, som bygningerne skal spille sammen med.

Han fornemmer instinktivt, hvad vi mennesker har godt af, hvad enten vi bor i bygningerne eller bare er på besøg. Som han siger til Weekendavisen:

- Beton har slået alle lokale materialer ihjel i det tyvende århundrede. Før da skabte materialerne en diversitet, som vi må tilbage til. Jeg prøver så vidt muligt at undgå at bruge beton.

Københavns varme stemning 
At han i juni var i København sammen med sin sagsarkitekt Yuki Ikeguchi, på det prestigefulde danske havneprojekt, var tydeligvis til glæde for de fremmødte på arkitektskolen på Holmen. 

Naturens ven

  • Kengo Kuma blev født 1954 i Yokohama og er uddannet arkitekt fra University of Tokyo i 1979.

  • Begyndte sin karriere hos Nihon Sekkei & Toda Corporation.

  • Derefter flyttede han til New York, USA, og videreuddannede sig på Columbia University frem til 1986.

  • I 1987 startede han Spatial Design Studio, og i 1990 grundlagde han Kengo Kuma & Associates.

  • Med sin nu meget anerkendte kunstneriske tilgang til lys, vand og naturmaterialer har han gennem årene genopfundet den traditionelle japanske byggestil og oversat den ind i det 21. århundrede.

  • I sin bog ”Anti-Object: The Dissolution and Disintegration of Architecture” (2008) gør han sig til talsmand for en arkitektur, der skal respektere sine omgivelser i stedet for at dominere dem.

  • Kengo Kuma vandt i 1997 Architectural Institute of Japan Award og i 2009 den franske Officier de L’Ordre des Arts et des Lettres.

  • Flittig foredragsholder og gæsteforelæser rundt om verden.

Kumas særlige tilgang til brug af vand og lys i sin arkitektur er velkendt i branchen, men han har også ladet sig inspirere af København, som han har besøgt mange gange.

- Mit stærkeste indtryk af København er den varme stemning i byen, og at den er nem at bevæge sig rundt i til fods. Den kan blive en modelby for mange andre, siger han til Arkbyg.

- Det slår mig også, at relationen til vandet og kanalerne er meget intim. Der er stor intimitet i byen. 

Hvad er der brug for i et havnebyggeri som dette, på et sted, hvor der før var industri? 
- Mange havneområder forandrer sig. Det sker mange steder i verden. Vi har ikke brug for de gamle industrihavne, og der er mange muligheder, i mange store havne. Men især her, fordi København i forvejen har været god til sin havneforvandling. Det er en stor inspiration, og derfor er jeg ekstra glad, og spændt på at skulle arbejde med Papirøen, siger Kengo Kuma.

Han tilføjer, at inspirationen til den nye Papirø egentlig ikke er kommet fra hjemlandet Japan.

- Jeg oplever slet ikke det samme i Japan, hvor mange havneområder er ejet af det offentlige. Der er der slet ikke de samme ambitiøse planer i støbeskeen, siger han. 

En af nøglerne til Kengo Kumas succes, ikke mindst i Europa, er den vestlige indflydelse, han blev præget af i efterkrigstidens Japan. Han er tro mod sit hjemlands rige bygningskultur, som Europa er fascineret af, og han forstår at tilpasse sin arkitektur til et globalt budskab om mere harmoni i det byggede miljø.

Hvordan vil du betegne designet af den nye Papirø, mest japansk, mest europæisk eller en blanding?
- Jeg er født på et tidspunkt (1954, red.), da vi i Japan har oplevet stor vestlig indflydelse. Den europæiske kultur var til stede i min barndom og ungdom, og jeg har studeret på en katolsk skole, med en europæisk lærer. Så vestlig arkitektur er heller ikke fremmed for mig, og den har jeg også inddraget, siger Kengo Kuma, der i al diskretion og relativ ubemærkethed, i hvert fald uden for branchen, er blevet en stjerne, når noget ekstraordinært skal opføres.

Som for eksempel Skotlands første designmuseum, der åbner til september, et maritimt museum i Saint Malo i det vestlige Frankrig, en togstation til Saint-Denis Pleyel og et kongrescenter uden for Paris.

Og nu altså også en meget avanceret svømmehal på Københavns bedste adresse, blandt andet inspireret af Pritzkerpris-vinderen Peter Zumthor, der også kan noget med en lavmælt og højtidelig stemning.

Meget mere end vand
Besøget i København bød også på en tur til Papirøen, hvor Kengo Kuma fik en snak med overborgmester Frank Jensen (S) mens et større følge af pressefolk bevægede sig lidt forsigtigt rundt på den kommende byggeplads, som lige nu mest er præget af nedrivning, spunsplader, murbrokker og Tschernings nedrivningsmaskiner.

Men det bliver godt, forsikrer folkene bag byggeriet.

Det er blevet offentliggjort, at Nordea-fonden støtter det kommende vandkulturhus på Papirøen med 300 millioner kr.

Dermed er der nu fuld finansiering til den unikke bygning som japanerne har tegnet.

Overborgmester Frank Jensen er ikke overraskende ganske begejstret:

- Vandkulturhus giver meget mere end bare vand, den vil igen give et dagligt liv til øen og sørge for, at vi alle sammen får et forhold til stedet. 

Kan det nye leve op til "den gamle" og voldsomt populære og folkelige Papirø, der rummede de mange madsteder, liggestole og så videre?

- Ja, det mener jeg. Der bliver boliger og erhverv. Men også kunst og kultur, og nu et stort fælles mødested for alle københavnere, hvor vi kan komme og bade sammen med vores børn. Og vi kan få udsigt til byen. Derfor er jeg bare så kistestolt over, at vi har kunnet bringe det op i den her arkitektoniske superliga, med valget af Kengo Kuma, siger Frank Jensen til Arkbyg.
///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297