Jernbanen løber med pengene
Af Liv Arnth Jørgensen
Det kører på skinner med at få brugt de statslige anlægskroner. Bogstavelig talt.
Siden 2009 har staten brugt 51,5 mia. kroner på jernbanen, men kun 29,5 mia. kroner på vejene, viser en opgørelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
I procent fordeler penge sig sådan, at jernbanen løber med 64 procent af midlerne, mens vejene får 36 procent.
Men når staten investerer to tredjedele af anlægskronerne i jernbanen og en tredjedel i vejene, så er fordelingen skæv, mener Henrik Friis, branchedirektør i Dansk Infrastruktur under Dansk Byggeri.
For 80 procent af de årligt kørte kilometer - det såkaldte transportarbejde - foregår på vejene, mens 8 procent er med tog og de sidste 12 procent er med fly, færge, og på cykel og knallert.
- I 2009 besluttede man at satse massivt på jernbanen, men det er alligevel ikke lykkedes at hæve jernbanens andel af transportarbejdet. Tværtimod. Vejtrafikken er steget. Det bør give stof til eftertanke hos politikerne, hvis strategi er slået helt fejl, siger han.
Vejenes tur
Det samme mener Anders Hundahl, adm. direktør i brancheorganisationen Asfaltindustrien, der kalder det helt vanvittigt, at pengene fordeles helt modsat danskerne transportmønstre.
- Der er simpelthen et skrigende misforhold i den måde pengene bruges på. Det stemmer simpelthen ikke overens, at jernbanen får så meget. Nu må det være vejenes tur, siger han.
Anders Hundahl fremhæver, at der lige nu ligger en række vejprojekter i Vejdirektoratet og venter.
- Man kunne med fordel prioritere de projekter, som vi ved har et højt samfundsøkonomisk afkast. Det gælder for eksempel Havnetunnellen i København, Frederikssund-Hillerød-motorvejen, forstærkningen over Fyn og den midtjyske motorvej. Dem bør vi prioritere i stedet, siger han.
Som forventet med det grønne trafikforlig i 2009 og Infrastrukturpuljen på 94 mia. kroner er det altså ikke lykkes, at få flere over i den kollektive trafik.
Performer ikke
Tværtom er andelen i 2016 seneste tal mindre end i 2009, selvom der faktisk skete en stigning i de første år. Og de foreløbige tal for 2017 tyder på, at den udvikling fortsætter.
Henrik Friis mener derfor, det bliver nødvendigt at se på, hvor trængslen er, når man på Christiansborg skal lave en ny infrastrukturindsats fra 2020.
- Vi står med kolossale trængselsproblemer og jernbanen performer ikke. Det koster mange penge og går ud over familierne og erhvervslivet. Derfor bør politikerne i perioden efter næste valg se på, hvordan de kan reducere trængslen, siger han.
