23948sdkhjf

Standsmæssig service hos Stemas

Fokus på service og reservedele på E&H, hvor firmaet også slår på tromme for el-drevne maskiner af alle typer

I det daglige tordner de land og rige rundt i deres servicevogne med assistance til maskinfolket.

Nogle af dem er konstant standby på værkstederne til at skrue, justere og bringe maskinerne tilbage i topform. Når Stemas rykker ind på entreprenørmessen E&H 2018, får servicefolkene lidt af en stjernestatus. Det fortæller firmaet i en pressemeddelelse.

- Det er vore knalddygtige servicegutter, der har hentet den ene pris for service i topklasse fra maskinfirmaerne hjem efter den anden. Det er de samme medarbejdere, der mest af alle er i øjenhøjde med kunderne i det daglige. Det er jo servicemontørerne, der har den helt direkte kontakt til maskinførerne, når de kommer rundt og afhjælper problemer. Derfor vil vore servicemontører, reservedelsfolkene og aftersales-medarbejderne være vore stjerner på E&H, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard hos Stemas.

- Vi satser på virkelig at skabe maskinfestival-stemning på standen. Her vil gæsterne også kunne møde servicefolkene og reservedelsfolkene. Aftersales får en stor del af teltet på standen, og her kan man naturligvis få en snak med aftersales-folkene. Oven i det hele har vi selvfølgelig også salgsfolkene klar med ordrebøgerne, hvis nogen ønsker at lave en god aftale direkte på messen, siger han.

Hele paletten
Stemas møder med det, salgsdirektøren betegner som "hele paletten af maskiner".

- Vi har nogle af de stærkeste brands både når det gælder minigravere med Yanmar, Weidemann-læssemaskiner, komprimeringsudstyr fra Ammann, Bergmanns dumpere og seneste skud på vores import-stamme, det store program i generatorer fra det spanske topmærke Himoinsa. Det hele kommer med. Og så sætter vi specielt fokus på el-drevne maskiner, som vi simpelthen liner op i en stor kreds, fortæller Robert Kjærgaard.

El-delen vokser til stadighed hos Stemas, som på E&H har mulighed for at præsentere både elektriske læssemaskiner, elektrisk drevne minigravere og også el-drift på dumperfronten. Nogle maskiner er fuld-elektriske med batterier. Andre er hybrid-modeller med mulighed for enten at køre konventionelt med dieselmotor, eller sætte stikket i og slå over på 7,5 kW el-motoren.

Hybrid-graveren Yanmar ViO 12 får i øvrigt selskab i Herning af den endnu mere elektriske ViO 08, som er en ren el-maskine.

Største stand
- Det er jo praktisk, at vi har Himoinsa-generatorer med på produktlisten og også med på E&H. Så kan vi selv generere strøm til Yanmar hybrid-gravemaskinen, konstaterer Robert Kjærgaard.

Med hele 900 kvadratmeter er Stemas-standen på E&H 2018 er den hidtil største, firmaet har haft en entreprenørmesse. Stemas satser da også på at skabe en solid blanding af faglig maskinsnak og folkefest. En troubadour er indforskrevet til at skabe stemning med sang og musik alle tre udstillingsdage, og Stemas-folkene vil selv servere en menu at live-demonstrationer, både fast og flydende til de mange ganer, og kulørte lamper.

- Der kommer absolut ikke til at mangle noget. Heller ikke i mængden af maskiner. Vi er netop ved at lægge sidste hånd på maskinlisten til E&H 2018, og den rummer omkring 40 enheder. Alene Yanmar-minigravere regner vi med at skulle have 17 med af i forskellige størrelser og modeller, siger salgsdirektør Robert Kjærgaard. Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.271