23948sdkhjf

Liftproducent tager navn efter produktet

Falcon Lifts bliver det nye navn på firmaet bag, som dermed er det samme som liften, der bruges i lufthavne, shoppingcentre og teatre. Hidtil har firmaet bag heddet TCA Lifts A/S

Over hele verden bliver den danske Falcon Spider lift brugt, når der bl.a. skal vedligeholdes lufthavne, shoppingcentre og teatre. Falcon liften er kendt verden over af fagfolk, men det er virksomheden bag liften ikke. Det tager TCA Lift A/S nu konsekvensen af og skifter navn til Falcon Lifts A/S.

- Det er helt naturligt, at vi skifter navn til Falcon Lifts A/S og hermed høster fordel af, at der er lighedstegn mellem navnet på vores kendte lifte og navnet på vores virksomhed, siger Finn Schlitterlau, som sammen med Thyge Mikkelsen er medejere og direktører i TCA Lift A/S, som fremover hedder Falcon Lifts A/S.

Navneskiftet skal signalere en klar og skarp profil til kunder verden over og være med til lette arbejdet med at indfri virksomhedens vækstambitioner for de kommende år. Især Asien er et lovende vækstmarked, fordi der i disse år er en voldsom byggeaktivitet med bl.a. en lang række nye lufthavne og shoppingcentre.

I Kuala Lumpur
Falcon Spider liften blev udviklet sidst i 70’erne. Siden er der produceret over tusind lifte, og liftene er løbende blevet videreudviklet. Falcon Spider Liften har en konstruktion, som leder tankerne hen på en edderkop, og den er efterspurgt til vedligeholdelsesarbejde på bygninger. Eksempelvis bliver der brugt Falcon lifte i Operaen i København, Suria KLCC Mall og Twin Towers i Kuala Lumpur, Dubai Airport, Bangkok Airport, Asian Mall i Manila og snart ved Axel Springer Forlaget i Berlin.

- Vi er i en niche, hvor vore lifte primært anvendes i færdige bygninger til service og vedligehold. De er dog fortsat interessante for udlejningsselskaberne, for der er selvfølgelig kunder, der foretrækker at leje, siger Finn Schlitterlau til Licitationen Byggeriets Dagblad.

- Navneskiftet og en stærk profil er en markering af, at kommunikationen er vigtig for at opnå vækst. Falcon Liften har altid været teknologisk førende. Nu styrker vi kommunikationen, så det er helt entydigt, hvem Falcon er. Det vil bidrage til at opfylde ambitionen om at være markedsleder, siger bestyrelsesformand Jens Heimburger.

Arbejde på meget lidt plads
Falcon Spider liften har fået stor udbredelse i hele verden, fordi den er let og kan komme ind, hvor der er lidt plads og så folde sig ud, når den er på plads. Eksempelvis kan den komme ind ad en dør, som er mindre end en meter bred og to meter høj. Liften findes i forskellige størrelser med løftehøjder fra 29 til 52 meter. For enden af liften er der en kurv, hvor medarbejderen, der skal udføre opgaven, står.

- Vi ser rigtig fine muligheder for, at Falcon Spider liften kan få langt større udbredelse i hele verden. Det handler dels om, at der bliver bygget massivt og i højden i og omkring de store byer i verden og dels om, at kravene til vedligeholdelse af bygninger hele tiden stiger og stiger, siger Finn Schlitterlau.

Kendetegnende for alle Falcon liftene er, at de er meget lette og derfor kan køre på underlag som fx marmor og trægulve. Den lave vægt sammenholdt med deres meget store fleksibilitet og store rækkevidde gør Falcon liftene til unikke redskaber til hurtig og effektiv vedligeholdelse inde og ude.

Bruges på glasfacader
Liftene kan blandt andet bruges, når der skal pudses glasfacader på en bygning, vinduer skal males eller reparationer udføres i forbindelse med el eller andet. Kundernes valg af Falcon liften handler både om, at liftene er teknologisk og sikkerhedsmæssigt førende, men også konkurrencedygtige på pris.

Falcon Lifts udvikler, producerer, leverer og vedligeholder liftene. Alle lifte - uanset hvor de kommer til at arbejde i verden - er samlet og godkendt i Odense af de 42 højtspecialiserede medarbejdere.

Ifølge direktørens oplysninger har man i den niche, man bevæger sig i, en markedsandel på ca. 25 procent af markedet. Der produceres og leveres omkring 50 lifte årligt.

Navnet skal give vækst

Falcon navnet har sin oprindelse fra virksomheden, som i starten af 70´erne opfandt liften. Virksomhedens navn var E. Falck Schmidt – i daglig tale Falck Schmidt. Virksomhedens forbogstaver var FS, og FS passer også med forbogstaverne til Falcon Spider.

Det hidtidige navn TCA Lift hentyder til den funktion, liftene har, nemlig Tall Compact Areal lifte.

Firmaet har kørt en turnaround periode over de seneste år i perioden 2011 til 2017, og kører nu med overskud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109