23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Gefion Group, Cobblestone, Sweco og Schmidt Hammer Lassen Architects

Gefion Group
Thomas Hansen, 32 år, er ansat som salgschef i Gefion Group med ansvar for kontakt til investorer med interesse for ejendomsprojekter i A/S form. Han er bank- og forsikringsuddannet og har blandt andet arbejdet 2007-17 i Nordea Liv & Pension. Han kommer fra Aon Risk Solutions, hvor han arbejdede med at opbygge langsigtede partnerskaber med nye firmakunder og styrke kundernes forretninger. 

Jens Mølhøj Olrik, 49 år, er ansat som salgschef i Gefion Group. Han skal i første række arbejde med investorer til Gefion Groups kommende ejendomsprojekter, der udbydes i A/S form til private investorer. Jens har 29 års erfaring inden for den finansielle branche og har blandt andet arbejdet som Senior Dealer og Senior Relation Manager i Danske Bank.

Cobblestone
Thomas Vester, 40 år, er ansat i en nyoprettet stilling med henblik på at forbedre produkt- og markedsudviklingen i alle ejendomsforvalterselskabets segmenter. Thomas kommer fra en stilling i Deas ledelse.

Sweco
Diana Braüner er ansat som projektleder i Environment på Swecos kontor i Viborg. Diana er 43 år og uddannet diplomingeniør. Hos Sweco skal Diana arbejde med forureningsundersøgelser, risikovurdering, jordhåndtering, myndighedsbehandling, historiske redegørelser samt §8 og §19 tilladelser.

Diana kommer fra en stilling som sagsbehandler hos Vejle Kommune, hvor hun arbejdede med myndighedsbehandling primært inden for jordforurenings- og miljøbeskyttelsesloven.

Schmidt Hammer Lassen Architects
Arkitektvirksomheden udvider sin ledergruppe og udpeger syv nye partnere med

Trine Berthold, Bente Damgaard, Kasper Heiberg Frandsen, Mads Kaltoft, Rasmus Kierkegaard, Tiago Pereira og Nathan Smith












Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125